Erik Haaest er kendt for at nære en fascination grænsende til regulær sympati for Hipo'erne og Frikorps Danmark, og har ifølge to kronikører i Information i onsdagens 'afsløring' tidligere skrevet, at der ikke eksisterede gaskamre i Hitlers KZ-lejre. Altså klassisk Holocaustbenægtelse.
Spørger man Folketingets kulturordførere, er svaret, at det vil man ikke blande sig i. Det er alene Kunstrådets vurdering hvem der skal uddeles penge til og censur er ikke vejen frem. Det er bedre at det kommer ud i det åbne, så vi kan grine ad det.
Simon Wiesenthal Centret, der er en jødisk organisation som bl.a. underviser i Holocaust, har på baggrund at tildelingen sendt et brev til Anders Fogh Rasmussen, hvor de beder han trække støtten tilbage, fordi de mener at støtten til Haaest, er en blåstempling af Holocaustbenægtelse.
Så hvor er det egentlige problem? Man kan dårligt fortænke Simon Wiesenthal Centret for at mene, at der er problemer med signalværdien. Samtidig er de fleste vel enige i, at politikere ikke skal udøve censur. Men der er selvfølgelig et stykke vej, fra ikke at ville indføre censur og så til decideret støtte.
Hvor går grænsen for hvad man kan støtte? Hvad hvis støtten var blevet tildelt til en forfatter, der forfægtede det synspunkt, at børn villigt indlader sig med pædofile? Eller til en der ville skrive en bog om, at kvinder kan undgå voldtægt ved at klæde sig i hijab? Eller en HA-rocker, der vil skrive en vejledning i korporlig gældsinddrivelse?
Sagen er naturligvis den, at så længe vi har et råd, der agerer på vegne af os alle sammen og deler penge ud på vores vegne, vil der være et problem. De færreste af os ville støtte en pædofil, en HA'er eller en holocaustbenægter med vores egne penge, så problemet er indlysende det, at vi uvilligt støtter en holocaustbenægters forfatterskab. Når man indsætter en agent til at handle på sine vegne, afgiver man en del af sin suverænitet og åbner for den mulighed at agenten handler i strid med ens moral.
Det skal naturligvis ikke forbydes at skrive bøger om noget som helst, uanset hvor tåbeligt eller frastødende det er. Men det kan ikke være rimeligt, at de fleste af os, mod vores vilje, bidrager økonomisk til noget vi finder moralsk forkasteligt.
