Venstrefløjen i Danmark er vred over normaliseringen af Christiania, og de autonome sætter allerede under de indledende øvelser ild i gaderne og kaster med sten, som de har for vane. "Hvorfor kan vi ikke få lov at beholde området som et eksperimentarium for venstreorienteret modkultur," spørger man.
Hvis regeringen nu var rigtig smart, så lod den hippierne beholde Christiania under én betingelse: At venstrefløjen også skulle bakke op om etableringen af en liberalistisk fristad et sted i Danmark.
I den liberalistiske fristad, som ikke behøver at ligge midt i København, men kan være hvor som helst, og som end ikke kræver overdragelsen af en statsejet grund, men kan købes af beboerne for deres egne penge, må der ikke opkræves skat af den danske stat. Ikke engang en flad skat på 40 procent, som Liberal Alliance foreslår - kun nul skat. Hvis beboerne vil på sygehuset, så må de til gengæld betale af egen lomme, via forsikring eller fra en fælles sygekasse, som de kan oprette. Vil man i fristaden sende sine børn gennem en videregående uddannelse, så må man spare op til det, optage et lån eller finansiere det med legater eller virksomhedsstøtte. Ønsker man at gå på efterløn, så er det ligeledes for egen regning, og det samme hvis man vil have sine børn passet, har behov for en plejehjemsplads eller vil gå på biblioteket. Og så videre.
Kan venstrefløjen acceptere, at denne oase for borgerlig modkultur får plads i Danmark, så vil andelen af borgerlige, der vil bakke op om venstrefløjens Christiania utvivlsomt øges. Men det sker bare ikke. For den frihed, som venstrefløjen ønsker for sig selv, vil den ikke indrømme andre.
Senest den dag hvor nettoskatteydere fra den øvre middelklasse og opefter stiller sig i en kilometerlang kø for at købe byggegrunde på den mark, som er udnævnt til Danmarks kommende liberalistiske fristad, vil venstrefløjen sætte sig til modværge. Her vil det gå op for venstrefløjen, at dens kultur ikke er bæredygtig, men derimod afhængig af, at andre med en borgerlig kultur tvinges til at bidrage. Forsvinder nettoskatteyderne og al deres erhvervsaktivitet, så har venstrefløjen ingen penge at være "solidarisk" med og ingen virksomheder at kræve lønstigninger hos. Så derfor vil beskyldningerne om egoisme blive kastet mod den nye fristads beboere, og rænker, der kan forhindre den borgerlige kulturs frie udfoldelse, vil blive udtænkt.
I praksis vil modstanden naturligvis vise sig før, for de fleste venstreorienterede ved jo godt, at de er ilde stedt uden de borgerlige.
Men netop derfor kunne det også være så morsomt, hvis regeringen foreslog byttehandlen. Så ville vi en gang for alle få udstillet, at den venstreorienterede bekymring for modkulturers ret til at leve i frihed kun omfatter venstrefløjens egne. De borgerlige med deres kultur indrømmes ikke denne frihed. Nogen skal jo være malkeko for den venstreorienterede modkultur.
Hvis regeringen nu var rigtig smart, så lod den hippierne beholde Christiania under én betingelse: At venstrefløjen også skulle bakke op om etableringen af en liberalistisk fristad et sted i Danmark.
I den liberalistiske fristad, som ikke behøver at ligge midt i København, men kan være hvor som helst, og som end ikke kræver overdragelsen af en statsejet grund, men kan købes af beboerne for deres egne penge, må der ikke opkræves skat af den danske stat. Ikke engang en flad skat på 40 procent, som Liberal Alliance foreslår - kun nul skat. Hvis beboerne vil på sygehuset, så må de til gengæld betale af egen lomme, via forsikring eller fra en fælles sygekasse, som de kan oprette. Vil man i fristaden sende sine børn gennem en videregående uddannelse, så må man spare op til det, optage et lån eller finansiere det med legater eller virksomhedsstøtte. Ønsker man at gå på efterløn, så er det ligeledes for egen regning, og det samme hvis man vil have sine børn passet, har behov for en plejehjemsplads eller vil gå på biblioteket. Og så videre.
Kan venstrefløjen acceptere, at denne oase for borgerlig modkultur får plads i Danmark, så vil andelen af borgerlige, der vil bakke op om venstrefløjens Christiania utvivlsomt øges. Men det sker bare ikke. For den frihed, som venstrefløjen ønsker for sig selv, vil den ikke indrømme andre.
Senest den dag hvor nettoskatteydere fra den øvre middelklasse og opefter stiller sig i en kilometerlang kø for at købe byggegrunde på den mark, som er udnævnt til Danmarks kommende liberalistiske fristad, vil venstrefløjen sætte sig til modværge. Her vil det gå op for venstrefløjen, at dens kultur ikke er bæredygtig, men derimod afhængig af, at andre med en borgerlig kultur tvinges til at bidrage. Forsvinder nettoskatteyderne og al deres erhvervsaktivitet, så har venstrefløjen ingen penge at være "solidarisk" med og ingen virksomheder at kræve lønstigninger hos. Så derfor vil beskyldningerne om egoisme blive kastet mod den nye fristads beboere, og rænker, der kan forhindre den borgerlige kulturs frie udfoldelse, vil blive udtænkt.
I praksis vil modstanden naturligvis vise sig før, for de fleste venstreorienterede ved jo godt, at de er ilde stedt uden de borgerlige.
Men netop derfor kunne det også være så morsomt, hvis regeringen foreslog byttehandlen. Så ville vi en gang for alle få udstillet, at den venstreorienterede bekymring for modkulturers ret til at leve i frihed kun omfatter venstrefløjens egne. De borgerlige med deres kultur indrømmes ikke denne frihed. Nogen skal jo være malkeko for den venstreorienterede modkultur.
