Hvis loven byder et menneske at gøre et, mens samvittigheden byder det at gøre noget andet, hvad gør det ordentlige menneske så? Følger samvittigheden naturligvis. Om så et flertal på 99,9 procent mener noget andet, så må samvittigheden altid have forrang for den enkelte, hvis man mener, at sagen er vigtig nok til, at konflikten bør tages med de personlige omkostninger, som uvægerligt vil følge.
Diskussionen er evig aktuel og nu igen i gang med historierne om danskere, som skjuler afviste irakiske asylansøgere for myndighederne - eller som pynter sig med lånte fjer og siger, at de er villige til det. Men diskussionen er forløjet, for alle mener i virkeligheden det samme, selvom nogen gør som om, de mener noget andet: Når det kommer til stykket mener ingen, at lov er lov, og at den altid skal holdes. Alle kan komme i tanke om aktuelle eller hypotetiske situationer, hvor de selv vil give loven fuckfingeren og gøre, hvad de mener er rigtigt.
De, der siger noget andet, ville være mere sanddruelige, hvis de i stedet for at argumentere for lovens suverænitet argumenterede for lovens rigtighed - eller måske ligefrem dens retfærdighed. I tilfældet med de irakiske asylansøgere burde det ikke være så svært, for som vi har indrettet det danske samfund med rundhåndede pengeoverførsler til enhver, der får lovlig bopæl her, kan vi jo ikke åbne grænserne for alle i hele verden, som har lyst til at tage imod goderne. I hvert fald ikke uden at løbe tør meget hurtigt.
Omvendt er ophidselsen over, at nogle udlændinge så opholder sig i landet illegalt, også svær at følge, og det er vel derfor, vi bestandigt skal høre, at det er meget forfærdeligt alene af den grund, at det er ulovligt. For hvilken skade gør de folk egentlig? Hvis private mennesker har lyst til at byde afviste asylansøgere på mad og husly, uden at hverken værterne eller gæsterne får én krone af det offentlige for det, så er der da ingen grund til, at vi andre skal hidse os op over det.
En glemt paraply på en regnvejrsdag bør for normale mennesker være et større problem, end at der i et eller andet værelse hos en person, vi aldrig har mødt og aldrig kommer til at møde, sidder en afvist asylansøger og tager en dyb indånding, mens han finder ud af, hvad han vil gøre med sin fremtid. Med andre ord: Slap dog af.
Diskussionen er evig aktuel og nu igen i gang med historierne om danskere, som skjuler afviste irakiske asylansøgere for myndighederne - eller som pynter sig med lånte fjer og siger, at de er villige til det. Men diskussionen er forløjet, for alle mener i virkeligheden det samme, selvom nogen gør som om, de mener noget andet: Når det kommer til stykket mener ingen, at lov er lov, og at den altid skal holdes. Alle kan komme i tanke om aktuelle eller hypotetiske situationer, hvor de selv vil give loven fuckfingeren og gøre, hvad de mener er rigtigt.
De, der siger noget andet, ville være mere sanddruelige, hvis de i stedet for at argumentere for lovens suverænitet argumenterede for lovens rigtighed - eller måske ligefrem dens retfærdighed. I tilfældet med de irakiske asylansøgere burde det ikke være så svært, for som vi har indrettet det danske samfund med rundhåndede pengeoverførsler til enhver, der får lovlig bopæl her, kan vi jo ikke åbne grænserne for alle i hele verden, som har lyst til at tage imod goderne. I hvert fald ikke uden at løbe tør meget hurtigt.
Omvendt er ophidselsen over, at nogle udlændinge så opholder sig i landet illegalt, også svær at følge, og det er vel derfor, vi bestandigt skal høre, at det er meget forfærdeligt alene af den grund, at det er ulovligt. For hvilken skade gør de folk egentlig? Hvis private mennesker har lyst til at byde afviste asylansøgere på mad og husly, uden at hverken værterne eller gæsterne får én krone af det offentlige for det, så er der da ingen grund til, at vi andre skal hidse os op over det.
En glemt paraply på en regnvejrsdag bør for normale mennesker være et større problem, end at der i et eller andet værelse hos en person, vi aldrig har mødt og aldrig kommer til at møde, sidder en afvist asylansøger og tager en dyb indånding, mens han finder ud af, hvad han vil gøre med sin fremtid. Med andre ord: Slap dog af.
