Vælgerne vil flygte fra et Venstre med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, fortæller Gallup - og hvem kan det undre.
Den jovialitet, som han angiveligt skulle udtrykke, er et postulat, ikke noget som vælgerne har set eksempler på, for på fjernsyn ser Løkke oftere tvær end fornøjelig ud. På samme måde med hans evner som politisk håndværker, der så ofte fremhæves af de politiske kommentatorer. For hvem føler egentlig, at de har fået bedre service fra det offentlige som følge af Løkkes store svendestykke, kommunalreformen?
Tilbage står i den brede befolkning kun et billede af Lars Løkke Rasmussen som en mand, der kan lide at feste, men ikke at betale regningen; der elsker hotelophold, men ikke med konen; der gerne tager børnene med i Tivoli, men først efter at have drukket sig fuld i snaps. Mænd ser med andre ord i Løkke den irriterende ven, der aldrig tager muldvarpeskindet frem på byturene, mens kvinder i ham kan genkende den gammeldags mand af den dårlige slags, som ikke tager ansvar i familien, men i stedet føjter rundt og leger 22-årig.
Alt dette ville mange måske kunne se gennem fingre med, hvis Løkke havde haft et politisk projekt, som kunne vinde ham tilhængere, men ingen ved reelt, hvad han står for. Vil han fortsætte Anders Fogh Rasmussen midterpolitik i skatte- og fordelingsspørgsmål - eller vil han slå ind på en mere liberal kurs? Vil han videreføre den stramme udlændingepolitik i samarbejde med Dansk Folkeparti - eller vil han løsne lidt op? Vil han foreslå nye forbud og regler, hver gang et lille samfundsproblem popper op på mediernes dagsorden - eller vil han appellere til danskernes personlige ansvar? Ingen aner det, og derfor er der heller ingen, der har forhåbninger og drømme knyttet til ham.
Hvis Lars Løkke Rasmussen skal få danskernes modvilje mod ham som person til at fylde mindre, så skal han give dem en grund til at bakke op om ham som politiker. Formår Løkke det? Vil han i virkeligheden noget som helst, ud over at være ombejlet alfahan i Venstre med de helt private privilegier, som følger med denne status? Det kan man have sin tvivl om, for Løkke har hidtil ikke vist tegn på det.
Til hans fordel må man dog sige, at han næsten kun kan overraske positivt.
Den jovialitet, som han angiveligt skulle udtrykke, er et postulat, ikke noget som vælgerne har set eksempler på, for på fjernsyn ser Løkke oftere tvær end fornøjelig ud. På samme måde med hans evner som politisk håndværker, der så ofte fremhæves af de politiske kommentatorer. For hvem føler egentlig, at de har fået bedre service fra det offentlige som følge af Løkkes store svendestykke, kommunalreformen?
Tilbage står i den brede befolkning kun et billede af Lars Løkke Rasmussen som en mand, der kan lide at feste, men ikke at betale regningen; der elsker hotelophold, men ikke med konen; der gerne tager børnene med i Tivoli, men først efter at have drukket sig fuld i snaps. Mænd ser med andre ord i Løkke den irriterende ven, der aldrig tager muldvarpeskindet frem på byturene, mens kvinder i ham kan genkende den gammeldags mand af den dårlige slags, som ikke tager ansvar i familien, men i stedet føjter rundt og leger 22-årig.
Alt dette ville mange måske kunne se gennem fingre med, hvis Løkke havde haft et politisk projekt, som kunne vinde ham tilhængere, men ingen ved reelt, hvad han står for. Vil han fortsætte Anders Fogh Rasmussen midterpolitik i skatte- og fordelingsspørgsmål - eller vil han slå ind på en mere liberal kurs? Vil han videreføre den stramme udlændingepolitik i samarbejde med Dansk Folkeparti - eller vil han løsne lidt op? Vil han foreslå nye forbud og regler, hver gang et lille samfundsproblem popper op på mediernes dagsorden - eller vil han appellere til danskernes personlige ansvar? Ingen aner det, og derfor er der heller ingen, der har forhåbninger og drømme knyttet til ham.
Hvis Lars Løkke Rasmussen skal få danskernes modvilje mod ham som person til at fylde mindre, så skal han give dem en grund til at bakke op om ham som politiker. Formår Løkke det? Vil han i virkeligheden noget som helst, ud over at være ombejlet alfahan i Venstre med de helt private privilegier, som følger med denne status? Det kan man have sin tvivl om, for Løkke har hidtil ikke vist tegn på det.
Til hans fordel må man dog sige, at han næsten kun kan overraske positivt.
