Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, frygter at kulturen skal blive for populær - han vil hellere have noget mere af den kultur, som ikke er populær. Der er to muligheder: Enten vil han ikke kulturen det godt, eller også mener han, at der er et modsætningsforhold mellem den gode kultur og den populære. Vi tror det sidste om ham, men undrer os. Hvorfor skulle det populære ikke kunne være godt?
Meget af den smalle kultur er faktisk smal, fordi den ikke giver noget til sit publikum. "Hvad er meningen med det?" spørger beskueren af et stykke installationskunst, der mest ligner skrammel placeret på midten af et gulv. "Hvad synes du selv?" modspørger de "kunstkloge". Den tanke, at folk faktisk forventer af kunstnere, at de har noget at byde på - en indsigt, en stemning, en følelse, et eller andet! - så det ikke bare er op til os selv at finde en mening i galskaben, falder ikke disse mennesker ind.
Hvem har behov for den type kunst? Ikke kunstforbrugerne. De kunne lige så godt kigge op i himlen på en skyformation og udlede en mening af dens form og bevægelse. Eller lytte til en tungetaler fra Pinsebevægelsen. Det er ikke nødvendigt med en kunstner for at lade sine tanker flyve i vilkårlige retninger. Den "kunstner", der ikke formidler noget til forbrugeren, som vedkommende bliver klogere af, inspireret af eller på anden måde bare et lidt andet menneske af, har ikke lavet kunst, men spildt sit publikums tid.
Og den kunst er der ikke for lidt af i Danmark, som Mogens Jensen mener - der er alt, alt for meget. Meget mere end folk gider at betale for, for de føler ikke, at de får noget for pengene. Bilder Mogens Jensen sig virkelig ind, at han ved bedre?
Meget af den smalle kultur er faktisk smal, fordi den ikke giver noget til sit publikum. "Hvad er meningen med det?" spørger beskueren af et stykke installationskunst, der mest ligner skrammel placeret på midten af et gulv. "Hvad synes du selv?" modspørger de "kunstkloge". Den tanke, at folk faktisk forventer af kunstnere, at de har noget at byde på - en indsigt, en stemning, en følelse, et eller andet! - så det ikke bare er op til os selv at finde en mening i galskaben, falder ikke disse mennesker ind.
Hvem har behov for den type kunst? Ikke kunstforbrugerne. De kunne lige så godt kigge op i himlen på en skyformation og udlede en mening af dens form og bevægelse. Eller lytte til en tungetaler fra Pinsebevægelsen. Det er ikke nødvendigt med en kunstner for at lade sine tanker flyve i vilkårlige retninger. Den "kunstner", der ikke formidler noget til forbrugeren, som vedkommende bliver klogere af, inspireret af eller på anden måde bare et lidt andet menneske af, har ikke lavet kunst, men spildt sit publikums tid.
Og den kunst er der ikke for lidt af i Danmark, som Mogens Jensen mener - der er alt, alt for meget. Meget mere end folk gider at betale for, for de føler ikke, at de får noget for pengene. Bilder Mogens Jensen sig virkelig ind, at han ved bedre?