Gårsdagens leder sluttede med et deprimerende budskab om, at gammeldags, borgerlige danskere, som stadig synes, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og at det er bedre med mindre stat og mere privat, er politisk marginaliserede og uden inflydelse og blablabla ... Den sædvanlige klagesang! Men som et slags efterskrift lovede lederen også, at i dag vil det blive anderledes muntert. I dag vil vi se lyst på den fremtid, som ligger længere ude end valget om 18 dage. Det vil vi gøre, fordi der er grund til det!
Der høres i borgerlige kredse og også på disse sider alt for meget klynk om, at det aldrig vil være muligt at føre en borgerlig skatte- og udgiftspolitik i dette land, fordi to ud af tre vælgere henter deres udkomme fra de offentlige kasser - enten som offentligt ansatte eller som modtagere af overførselsindkomst. Og det er da rigtigt, at det er svært at modsætte sig deres regimente, men det er ikke umuligt.
Hvis bare én procent af den tilbageværende tredjedel af nettoskatteydere i Danmark, 13.000 vælgere, for alvor fik nok af at være det ene får, som sammen med to ulve skal stemme om, hvad der skal spises til aftensmad, så kunne meget ændres. Tænk hvis disse 13.000 mennesker gik på gaden med et budskab om, at nok er nok. At man ikke vil finde sig i mere. At man er træt af at agere malkeko for folk, der hellere vil bruge løs af frugten af deres medmenneskers arbejde end at yde en indsats selv. Hold da fast, en begivenhed det ville være! Hvilken opstandelse!
I et demokrati er det ikke nødvendigvis dem, der er flest, som bestemmer. Det er lige så ofte bare dem, der synes mest opsatte på at få deres vilje og er mest engagerede i deres sag. Man må gerne være lidt rasende og vred! Og vise det tydeligt, så ingen politiker er i tvivl om, at disse mennesker skal have deres krav opfyldt, for ellers kan man ikke få deres stemmer. Det borgerlige Danmark skal med andre ord holde op med at være så pænt. Det skal kræve noget til gengæld for stemmerne, og være sig bevidst om sit værd.
På dette punkt har borgerlige danskere gjort så lidt, og derfor er det heller ikke nødvendigt med en kraftanstrengelse for at gøre det bedre. Det vil ikke ske ved dette valg, men over tid vil borgerlige danskere kunne vinde indflydelse ved at blive mere selvbevidste, mere principfaste, mere krævende. Og det er på vej! De generationer af endnu unge, men kommende meningsdannere, som fra borgerlig side vil dominere debatten om 5-10-15 år, vil være helt anderledes end de gamle 68ere, som jævnligt sidder på tv og giver sig ud for at være borgerlige i dag.
Der er især to grunde til, at fremtidens borgerlige meningsdannere vil adskille sig fra nutidens.
For det første vil de ikke have gået på universitetet i 70erne, og de vil derfor synes, at et udsagn som, "den, der som ung ikke har været socialist, har intet hjerte", er for dumt. De vil aldrig have læst økonomen John Kenneth Galbraith og derfor ikke betragte ham som et forbillede, og John Maynard Keynes vil for dem være en mand, der desværre havde en vis indflydelse i fortiden, men som er helt uaktuel i deres tid.
Fremtidens borgerlige meningsdannere vil for det andet ikke være vokset op med en tandløs morgenavis som deres primære adgang til den offentlige debat. De vil i stedet have læst borgerlige blogs og netmedier som 180Grader, der vil have givet dem en betydeligt større fortrolighed med borgerlig tænkning, end læsning af aviser der kalder sig borgerlige, men skrives af røde eller lyserøde journalister, nogensinde har kunnet.
Fremtiden tegner lyst!
Der høres i borgerlige kredse og også på disse sider alt for meget klynk om, at det aldrig vil være muligt at føre en borgerlig skatte- og udgiftspolitik i dette land, fordi to ud af tre vælgere henter deres udkomme fra de offentlige kasser - enten som offentligt ansatte eller som modtagere af overførselsindkomst. Og det er da rigtigt, at det er svært at modsætte sig deres regimente, men det er ikke umuligt.
Hvis bare én procent af den tilbageværende tredjedel af nettoskatteydere i Danmark, 13.000 vælgere, for alvor fik nok af at være det ene får, som sammen med to ulve skal stemme om, hvad der skal spises til aftensmad, så kunne meget ændres. Tænk hvis disse 13.000 mennesker gik på gaden med et budskab om, at nok er nok. At man ikke vil finde sig i mere. At man er træt af at agere malkeko for folk, der hellere vil bruge løs af frugten af deres medmenneskers arbejde end at yde en indsats selv. Hold da fast, en begivenhed det ville være! Hvilken opstandelse!
I et demokrati er det ikke nødvendigvis dem, der er flest, som bestemmer. Det er lige så ofte bare dem, der synes mest opsatte på at få deres vilje og er mest engagerede i deres sag. Man må gerne være lidt rasende og vred! Og vise det tydeligt, så ingen politiker er i tvivl om, at disse mennesker skal have deres krav opfyldt, for ellers kan man ikke få deres stemmer. Det borgerlige Danmark skal med andre ord holde op med at være så pænt. Det skal kræve noget til gengæld for stemmerne, og være sig bevidst om sit værd.
På dette punkt har borgerlige danskere gjort så lidt, og derfor er det heller ikke nødvendigt med en kraftanstrengelse for at gøre det bedre. Det vil ikke ske ved dette valg, men over tid vil borgerlige danskere kunne vinde indflydelse ved at blive mere selvbevidste, mere principfaste, mere krævende. Og det er på vej! De generationer af endnu unge, men kommende meningsdannere, som fra borgerlig side vil dominere debatten om 5-10-15 år, vil være helt anderledes end de gamle 68ere, som jævnligt sidder på tv og giver sig ud for at være borgerlige i dag.
Der er især to grunde til, at fremtidens borgerlige meningsdannere vil adskille sig fra nutidens.
For det første vil de ikke have gået på universitetet i 70erne, og de vil derfor synes, at et udsagn som, "den, der som ung ikke har været socialist, har intet hjerte", er for dumt. De vil aldrig have læst økonomen John Kenneth Galbraith og derfor ikke betragte ham som et forbillede, og John Maynard Keynes vil for dem være en mand, der desværre havde en vis indflydelse i fortiden, men som er helt uaktuel i deres tid.
Fremtidens borgerlige meningsdannere vil for det andet ikke være vokset op med en tandløs morgenavis som deres primære adgang til den offentlige debat. De vil i stedet have læst borgerlige blogs og netmedier som 180Grader, der vil have givet dem en betydeligt større fortrolighed med borgerlig tænkning, end læsning af aviser der kalder sig borgerlige, men skrives af røde eller lyserøde journalister, nogensinde har kunnet.
Fremtiden tegner lyst!
