Tillykke, kære læser! Når du læser med her, så taler sandsynligheden for, at du befinder dig til højre i det politiske spektrum. Og når du gør det, så er der større chance for, at du føler dig lykkelig, siger den nyeste forskning på området, og det lyder meget plausibelt, når man ser på de grædekoner m/k, som hører til på venstrefløjen. Det er indkomstfordelingen i samfundet, som gør dem ulykkelige, forklarer forskerne. Når de venstreorienterede ser forskelle i folks økonomi, herunder forskelle på deres egen og andres, må vi formode, så går det dem på. De føler, det er urimeligt.
Hos den del af os højreorienterede, som ikke er helt ligeglade med, om vi lever på en sten eller i en Strandvejsvilla, er det jo anderledes. Når vi møder en rig mand, så tænker vi, "yes, det kan lade sig gøre - og hvorfor skulle det ikke også kunne lykkes for mig!", og så går vi en tand mere inspirerede ud i livet med ambitioner om at finde den hylde, hvor vi kan gøre en ekstraordinær indsats og præstere noget, som andre er villige til at betale os en større sum for - så vi kan anskaffe os de fede biler, det lækre hus i det rigtige kvarter som ramme om et trygt familieliv, rejserne som man altid har villet tage ud på eller muligheden for at bruge af overskudet til at søsætte nye forretningsidéer.
Det er det nærmeste, man kommer lykken: At vide at man under hensyn til de muligheder, man har fået fra naturens hånd, selv er herre over, hvad man vil gøre med og opnå med sit liv. I kontrast dertil står den venstreorienterede, der opfatter sig selv og andre mennesker som ofre: "Min far var ikke rig nok, mine lærere i skolen var dumme, alle mine arbejdsgivere har været modbydelige, derfor er jeg endt, hvor jeg er endt - jeg fik aldrig en chance ... snøft!" Det er nemt at forstå, at man bliver deprimeret over sådan en livsindstilling, og hvad værre er, så fører denne form for utilfredshed med tilværelsen ingen vegne. Den venstreorienterede tænker ikke, at hvis han nu gør noget anderledes, så vil livet også forme sig på en anden og mere tilfredsstillende måde. For han opfatter sig selv som uden skyld i sit liv og venter i stedet på, at nogen fra "samfundet" skal komme og redde ham - hvis bare han stemmer tilstrækkelig trofast på SF eller Enhedslisten. Men det sker jo aldrig, og imens sidder vores venstreorienterede ven bare og vegeterer i stedet for at komme ud af fjerene og gøre noget selv.
Lykken står den kække bi - den venstreorienterede må nøjes med sin selvmedlidenhed. Denne mand er lykkelig, fordi han er højreorienteret ...
Hos den del af os højreorienterede, som ikke er helt ligeglade med, om vi lever på en sten eller i en Strandvejsvilla, er det jo anderledes. Når vi møder en rig mand, så tænker vi, "yes, det kan lade sig gøre - og hvorfor skulle det ikke også kunne lykkes for mig!", og så går vi en tand mere inspirerede ud i livet med ambitioner om at finde den hylde, hvor vi kan gøre en ekstraordinær indsats og præstere noget, som andre er villige til at betale os en større sum for - så vi kan anskaffe os de fede biler, det lækre hus i det rigtige kvarter som ramme om et trygt familieliv, rejserne som man altid har villet tage ud på eller muligheden for at bruge af overskudet til at søsætte nye forretningsidéer.
Det er det nærmeste, man kommer lykken: At vide at man under hensyn til de muligheder, man har fået fra naturens hånd, selv er herre over, hvad man vil gøre med og opnå med sit liv. I kontrast dertil står den venstreorienterede, der opfatter sig selv og andre mennesker som ofre: "Min far var ikke rig nok, mine lærere i skolen var dumme, alle mine arbejdsgivere har været modbydelige, derfor er jeg endt, hvor jeg er endt - jeg fik aldrig en chance ... snøft!" Det er nemt at forstå, at man bliver deprimeret over sådan en livsindstilling, og hvad værre er, så fører denne form for utilfredshed med tilværelsen ingen vegne. Den venstreorienterede tænker ikke, at hvis han nu gør noget anderledes, så vil livet også forme sig på en anden og mere tilfredsstillende måde. For han opfatter sig selv som uden skyld i sit liv og venter i stedet på, at nogen fra "samfundet" skal komme og redde ham - hvis bare han stemmer tilstrækkelig trofast på SF eller Enhedslisten. Men det sker jo aldrig, og imens sidder vores venstreorienterede ven bare og vegeterer i stedet for at komme ud af fjerene og gøre noget selv.
Lykken står den kække bi - den venstreorienterede må nøjes med sin selvmedlidenhed. Denne mand er lykkelig, fordi han er højreorienteret ...
