Vi kender allerede indvendingerne, inden denne leder om Århus Kommunes legehusdåbsgave til prinsesse Isabella er skrevet: "Det er jo småpenge. 65.000 kroner betyder intet i det store billede. Tænk på de enorme beløb, der bliver brugt på andre mindst lige så skøre ting."
Til det er der blot at sige, at et princip er et princip. Man kan ikke overtræde et princip en smule. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Og en 65.000 kroner stor gave fra Århus Kommune til et barn i Kongehuset er alt rigeligt til at repræsentere en overtrædelse af et meget vigtigt princip. Nemlig dette, at politikerne, hvis de gerne vil give gaver til folk, bør gøre det af egen lomme ligesom alle vi andre.
I byrådet i Århus sidder der 31 medlemmer. Hvis de havde hevet deres egen tegnebog frem, så kunne de formedelst 2031,25 kroner hver have samlet sammen til gaven uden at skulle belemre skatteborgerne i Århus med udgiften. Det ville have været en fin gestus og et tegn på oprigtig interesse for prinsesse Isabellas velbefindende.
Nu hvor politikerne har skubbet regningen videre, er gaven blot udtryk for, hvor nemt det er at være gavmild, når man ikke selv skal betale. Så er der ingen grænser for, hvem man gerne vi begave, og gaven i sig selv bliver tømt for den symbolværdi, som gaver normalt har: At man er villig til at ofre noget at sit eget for at vise, at man værdsætter en anden person.
Den eneste grund til, at Århus Kommune giver den gave til prinsessen, er at kommunens politikere med borgmester Nicolai Wammen i spidsen gerne vil gøre opmærksom på sig selv, og fordi det - for dem - er en gratis omgang.
Gaven ser nok flot ud - men den er givet på en sølle baggrund.
Til det er der blot at sige, at et princip er et princip. Man kan ikke overtræde et princip en smule. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Og en 65.000 kroner stor gave fra Århus Kommune til et barn i Kongehuset er alt rigeligt til at repræsentere en overtrædelse af et meget vigtigt princip. Nemlig dette, at politikerne, hvis de gerne vil give gaver til folk, bør gøre det af egen lomme ligesom alle vi andre.
I byrådet i Århus sidder der 31 medlemmer. Hvis de havde hevet deres egen tegnebog frem, så kunne de formedelst 2031,25 kroner hver have samlet sammen til gaven uden at skulle belemre skatteborgerne i Århus med udgiften. Det ville have været en fin gestus og et tegn på oprigtig interesse for prinsesse Isabellas velbefindende.
Nu hvor politikerne har skubbet regningen videre, er gaven blot udtryk for, hvor nemt det er at være gavmild, når man ikke selv skal betale. Så er der ingen grænser for, hvem man gerne vi begave, og gaven i sig selv bliver tømt for den symbolværdi, som gaver normalt har: At man er villig til at ofre noget at sit eget for at vise, at man værdsætter en anden person.
Den eneste grund til, at Århus Kommune giver den gave til prinsessen, er at kommunens politikere med borgmester Nicolai Wammen i spidsen gerne vil gøre opmærksom på sig selv, og fordi det - for dem - er en gratis omgang.
Gaven ser nok flot ud - men den er givet på en sølle baggrund.
