Hvis man klæder sig eller pynter sig eller opfører sig på en måde, så ingen arbejdsplads vil ansætte en, er det så et offentligt problem, som skal løses ved, at velfærdsstaten øser en pose penge ud over det arme menneske, som ikke kan skaffe sig en løn? Eller er det et privat problem, som må løses ved, at afvigeren strammer op og retter ind efter det omgivende samfunds normer?
I rigtig mange år har den fremherskende mening i Danmark været, at det er et offentligt problem. Uden diskrimination har socialrådgiverne uddelt offentlig forsørgelse til ungdomshustyper med piercinger i hele ansigtet, kriminelle med attitudeproblemer, mænd i dametøj, 19-årige med manglende motivation og kvinder i burkaer. Det sidste skal nu være slut, siger kommunalpolitikere fra både Århus, Frederiksberg og København. Burkaer, der går grænsen! Men hvad med de andre?
Hvorfor ikke tage kontanthjælpen fra den unge, som bliver fyret fra ethvert arbejde, fordi han ikke kan stå op til tiden? Så ville han vel kunne motivere sig selv til at stå op. Hvorfor ikke stoppe udbetalingerne til den vanekriminelle, som ikke kan holde på et arbejde, fordi han med jævne mellemrum skal afsone straf? Måske han så kunne holde sig på måtten.
Kvinder med burkaer har selv valgt at stå uden for arbejdsmarkedet, siger politikerne. Men det har den dovne unge og den kriminelle vel også. Eller for den sags skyld alkoholikeren og stofmisbrugeren. Nogle mennesker skiller sig ud på en måde, så andre ikke har tillid til dem og derfor ikke vil tilbyde dem et job. Det må de selv tage konsekvensen af, frem for at alle andre må gøre det for dem.
Politikerne i Århus, på Frederiksberg og i København burde udvide deres burka-politik til at gælde for en masse andre grupper også. Hvis det er godt for indvandrerne, hvorfor skal danskerne så undvære?
I rigtig mange år har den fremherskende mening i Danmark været, at det er et offentligt problem. Uden diskrimination har socialrådgiverne uddelt offentlig forsørgelse til ungdomshustyper med piercinger i hele ansigtet, kriminelle med attitudeproblemer, mænd i dametøj, 19-årige med manglende motivation og kvinder i burkaer. Det sidste skal nu være slut, siger kommunalpolitikere fra både Århus, Frederiksberg og København. Burkaer, der går grænsen! Men hvad med de andre?
Hvorfor ikke tage kontanthjælpen fra den unge, som bliver fyret fra ethvert arbejde, fordi han ikke kan stå op til tiden? Så ville han vel kunne motivere sig selv til at stå op. Hvorfor ikke stoppe udbetalingerne til den vanekriminelle, som ikke kan holde på et arbejde, fordi han med jævne mellemrum skal afsone straf? Måske han så kunne holde sig på måtten.
Kvinder med burkaer har selv valgt at stå uden for arbejdsmarkedet, siger politikerne. Men det har den dovne unge og den kriminelle vel også. Eller for den sags skyld alkoholikeren og stofmisbrugeren. Nogle mennesker skiller sig ud på en måde, så andre ikke har tillid til dem og derfor ikke vil tilbyde dem et job. Det må de selv tage konsekvensen af, frem for at alle andre må gøre det for dem.
Politikerne i Århus, på Frederiksberg og i København burde udvide deres burka-politik til at gælde for en masse andre grupper også. Hvis det er godt for indvandrerne, hvorfor skal danskerne så undvære?
