Skal fodboldklubberne, som nogle partier nu foreslår, betale for det hærværk, som enkelte fangrupper begår? Og for det massive politiopbud der er nødvendigt for at holde de samme fangrupper i skak op til, under og efter kampene? Nej, det skal da fodboldtosserne selv!
Det er jo ikke fodboldklubbernes skyld, at utilpassede og voldelige typer drages mod fodboldfankulturen, hvor de trods alt stadig udgør en minoritet. Det er heller ikke fodboldklubbernes skyld, at vold og hærværk er eksploderet i Danmark de seneste 50 år, og at det selvfølgelig har afsmittende virkning på fodboldkulturen også.
Her må politikerne gribe i egen barm, for det er dem, der har ansporet udviklingen ved under opbygningen af velfærdsstaten at belønne asociale typer med stadig flere penge fra socialkasserne, så der i dag ikke er de samme incitamenter til at opføre sig ordentlig, som der var før velfærdsstaten.
En måde at afhjælpe problemet på kunne være at genindføre lidt konsekvens og straf. Først lige før jul lykkedes det regeringen at fremsætte et lovforslag om et såkaldt hooliganregister, med hvilket fodboldbøller kan holdes ude fra kampene, når de tidligere har optrådt destruktivt overfor omgivelserne. Det var på tide, men man kan gå længere endnu.
Et erstatningsansvar må også gøres gældende. Kan fodboldvandalerne ikke betale for deres ødelæggelser, så må de arbejde deres gæld af. Man kunne f.eks. fastsætte ødelæggelser for 15.000 kroner til at være lig én måned i en arbejdslejr, hvor bøllerne ved at yde en almindelig indsats burde kunne tjene pengene til erstatningen hjem. Arbejder man sløvt, så må man blive der i to måneder. Nægter man at arbejde, kan man blive der for evigt.
Systemet kunne med fordel også bruges overfor de autonome, når de hærger byen.
Det er jo ikke fodboldklubbernes skyld, at utilpassede og voldelige typer drages mod fodboldfankulturen, hvor de trods alt stadig udgør en minoritet. Det er heller ikke fodboldklubbernes skyld, at vold og hærværk er eksploderet i Danmark de seneste 50 år, og at det selvfølgelig har afsmittende virkning på fodboldkulturen også.
Her må politikerne gribe i egen barm, for det er dem, der har ansporet udviklingen ved under opbygningen af velfærdsstaten at belønne asociale typer med stadig flere penge fra socialkasserne, så der i dag ikke er de samme incitamenter til at opføre sig ordentlig, som der var før velfærdsstaten.
En måde at afhjælpe problemet på kunne være at genindføre lidt konsekvens og straf. Først lige før jul lykkedes det regeringen at fremsætte et lovforslag om et såkaldt hooliganregister, med hvilket fodboldbøller kan holdes ude fra kampene, når de tidligere har optrådt destruktivt overfor omgivelserne. Det var på tide, men man kan gå længere endnu.
Et erstatningsansvar må også gøres gældende. Kan fodboldvandalerne ikke betale for deres ødelæggelser, så må de arbejde deres gæld af. Man kunne f.eks. fastsætte ødelæggelser for 15.000 kroner til at være lig én måned i en arbejdslejr, hvor bøllerne ved at yde en almindelig indsats burde kunne tjene pengene til erstatningen hjem. Arbejder man sløvt, så må man blive der i to måneder. Nægter man at arbejde, kan man blive der for evigt.
Systemet kunne med fordel også bruges overfor de autonome, når de hærger byen.
