Torsdag i næste uge lukker urmager Michael Woollhead sin butik i Kompagnistræde i København. Den er gal med nerverne, siger han, efter 12 år med gennemsnitligt ét røveri om året. Men også efter halvanden måneds varetægtsfængsling og udsigt til en kommende retssag, tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse og legemsangreb af særlig rå eller farlig karakter. Hvad Woollhead faktisk har gjort er at forsvare sig selv mod tre røvere, som truede ham med attrappistoler og slog ham i hovedet med knytnæver og pistolskæfter.
Det er lidt af et mysterium, hvorfor Michael Woollhead skulle sidde varetægtsfængslet - og endda så længe - af den grund. Han var ikke til fare for sine omgivelser, og det virker ikke sandsynligt, at han skulle kunne ødelægge sagens opklaring. Hvad angår selve tiltalen, så må de oplysninger, som kommer frem i retten fra den 25. juni bidrage til en afgørelse af, om Woollhead brugte hårdere metoder end nødvendigt for at beskytte sit eget liv, og om han dermed kan dømmes.
Men hvis han dømmes, så kan vi allerede nu slå fast, at loven så må laves om. En mand, som trues med pistoler og bliver slået af røvere i sin butik, har i dag lov til reagere, og han bør også have lov til at overreagere. Ingen kan forvente, at et menneske i den situation tænker fuldstændigt klart og meget nøje overvejer, hvor langt han kan tillade sig at gå for at beskytte sit eget liv. Selv hvis han, sådan som røverne påstår, har skudt efter dem, da de var på vej væk fra butikken, bør han ikke dømmes for noget som helst. Den sindsoprevede tilstand, som ofre for et væbnet røveri efterlades i, bør være undskyldning nok til en pure frifindelse.
Det var ikke Michael Woollheads skyld, at de tre røvere gik ind i hans butik med attrappistoler for at få fat i hans ure. Det var røvernes helt egen beslutning. Når man som dem har valgt at true andre mennesker på livet for at få fat i deres ejendele, så må man forvente lidt af hvert. De er gået ind i en højrisikobranche på den forkerte side af loven. De folk, de udser som deres ofre, vil reagere uforudsigeligt på den pressede situation, som røverne bringer dem i. Det er røverne, som bærer det fulde ansvar for den fare, de udsætter sig selv for. Det er - om man så må sige - en kendt "erhvervsrisiko".
Heldigvis har den folkelige opbakning til urmager Michael Woollhead været overvældende stor. Det samme vil opbakningen til en lovændring være, hvis han bliver dømt. Woollhead har allerede siddet halvanden måned for længe i fængsel.
Det er lidt af et mysterium, hvorfor Michael Woollhead skulle sidde varetægtsfængslet - og endda så længe - af den grund. Han var ikke til fare for sine omgivelser, og det virker ikke sandsynligt, at han skulle kunne ødelægge sagens opklaring. Hvad angår selve tiltalen, så må de oplysninger, som kommer frem i retten fra den 25. juni bidrage til en afgørelse af, om Woollhead brugte hårdere metoder end nødvendigt for at beskytte sit eget liv, og om han dermed kan dømmes.
Men hvis han dømmes, så kan vi allerede nu slå fast, at loven så må laves om. En mand, som trues med pistoler og bliver slået af røvere i sin butik, har i dag lov til reagere, og han bør også have lov til at overreagere. Ingen kan forvente, at et menneske i den situation tænker fuldstændigt klart og meget nøje overvejer, hvor langt han kan tillade sig at gå for at beskytte sit eget liv. Selv hvis han, sådan som røverne påstår, har skudt efter dem, da de var på vej væk fra butikken, bør han ikke dømmes for noget som helst. Den sindsoprevede tilstand, som ofre for et væbnet røveri efterlades i, bør være undskyldning nok til en pure frifindelse.
Det var ikke Michael Woollheads skyld, at de tre røvere gik ind i hans butik med attrappistoler for at få fat i hans ure. Det var røvernes helt egen beslutning. Når man som dem har valgt at true andre mennesker på livet for at få fat i deres ejendele, så må man forvente lidt af hvert. De er gået ind i en højrisikobranche på den forkerte side af loven. De folk, de udser som deres ofre, vil reagere uforudsigeligt på den pressede situation, som røverne bringer dem i. Det er røverne, som bærer det fulde ansvar for den fare, de udsætter sig selv for. Det er - om man så må sige - en kendt "erhvervsrisiko".
Heldigvis har den folkelige opbakning til urmager Michael Woollhead været overvældende stor. Det samme vil opbakningen til en lovændring være, hvis han bliver dømt. Woollhead har allerede siddet halvanden måned for længe i fængsel.
