Debatten for og imod prostituerede og kunders ret til at udveksle penge og seksuelle ydelser er rigtig blusset op i Danmark. På den ene side står Dansk Kvindesamfund, der har fået mænd som f.eks. badmintonspiller Peter Gade, chefredaktør Tøger Seidenfaden og sanger Simon Kvamm til at bakke op om et forbud. På den anden side står nu et nyt initatiativ bestående af bl.a. de prostituerede selv, som kræver frihed til at sælge, hvad de nu sælger, og som oven i købet hævder sig nærmest lykkelige, mens de gør det.
Det er fristende at melde sig på det "gode" hold med de kendte mænd og kvindesamfundet, for er det ikke lidt bizart sådan at købe sig til noget så intimt som sex? Er mænd, som vil have sex med en kvinde, der stiller sig til rådighed, fordi hun får penge for det - ikke fordi hun møder manden og tænder på ham - ikke lidt ynkelige? Bryder mange af disse mænd ikke også de løfter om troskab, som de har givet deres koner og kærester?
Den diskussion kunne man have taget i al fredsommelighed, men Dansk Kvindesamfund har valgt, at debatten skal handle om noget helt andet, nemlig om forbud. Og her bør hammeren falde hårdt og ubønhørligt over formynderne, der vil regere rundt med andre folks liv. Om Jane og Jens finder sammen på lagnerne, fordi de mødes i byen og tiltrækkes fysisk af hinanden, eller om de gør det, fordi Jens giver Jane penge, kommer ikke lovgiverne ved. Jane må gøre med sit liv, hvad hun vil, og Jens må gøre med sine penge, hvad han vil, og hvis de finder sammen om at bytte penge for krop en stund, så er det deres egen sag. De generer ingen andre ved det.
Dansk Kvindesamfund mener, at kvinder skader sig selv i prostitutionsbranchen, og det er utvivlsomt rigtigt for nogen, men lige så utvivlsomt ikke rigtigt for andre. Alle mennesker gør ting i løbet af deres liv, som de fortryder, ofte endda ting som piner dem bagefter, men det som nogen fortryder, fortryder andre ikke, og hvorfor skulle de så ikke have lov? Selv hvis man kunne forudse, hvem der ville få mén af det bagefter, skulle de så ikke have lov at gøre det alligevel, hvis de insisterede?
Hvem ejer vores liv? Det gør vi da selv!
Det er fristende at melde sig på det "gode" hold med de kendte mænd og kvindesamfundet, for er det ikke lidt bizart sådan at købe sig til noget så intimt som sex? Er mænd, som vil have sex med en kvinde, der stiller sig til rådighed, fordi hun får penge for det - ikke fordi hun møder manden og tænder på ham - ikke lidt ynkelige? Bryder mange af disse mænd ikke også de løfter om troskab, som de har givet deres koner og kærester?
Den diskussion kunne man have taget i al fredsommelighed, men Dansk Kvindesamfund har valgt, at debatten skal handle om noget helt andet, nemlig om forbud. Og her bør hammeren falde hårdt og ubønhørligt over formynderne, der vil regere rundt med andre folks liv. Om Jane og Jens finder sammen på lagnerne, fordi de mødes i byen og tiltrækkes fysisk af hinanden, eller om de gør det, fordi Jens giver Jane penge, kommer ikke lovgiverne ved. Jane må gøre med sit liv, hvad hun vil, og Jens må gøre med sine penge, hvad han vil, og hvis de finder sammen om at bytte penge for krop en stund, så er det deres egen sag. De generer ingen andre ved det.
Dansk Kvindesamfund mener, at kvinder skader sig selv i prostitutionsbranchen, og det er utvivlsomt rigtigt for nogen, men lige så utvivlsomt ikke rigtigt for andre. Alle mennesker gør ting i løbet af deres liv, som de fortryder, ofte endda ting som piner dem bagefter, men det som nogen fortryder, fortryder andre ikke, og hvorfor skulle de så ikke have lov? Selv hvis man kunne forudse, hvem der ville få mén af det bagefter, skulle de så ikke have lov at gøre det alligevel, hvis de insisterede?
Hvem ejer vores liv? Det gør vi da selv!
