Hvor meget skulle du, kære læser, have i løn for at risikere livet for demokrati i Afghanistan? Mere end de danske soldater får for øjeblikket, må vi formode, for sandsynligheden taler for, at du ikke er dernede, men sidder trygt bag en computerskærm i Danmark.
Færre og færre har efterhånden lyst til at kæmpe for politikernes ambitioner om at demokratisere fjerne afkroge af verden, og det er intet under. Man kan forvente af et menneske, at det vil kæmpe og i visse tilfælde endda også risikere livet for frihed og rettigheder i sit eget land, for sin egen familie og for sig selv. Endda uden løn. Men at udsætte sig for dødsrisiko for folk, der lever på den anden side af jordkloden, og som man aldrig har mødt - det kan man ikke forlange af folk. Det må man derfor give en løn for, som opvejer risikoen. En million om året, måske? Eller to?
Hvis man altså partout vil sende soldaterne afsted. Man kunne jo også bare lade dem blive hjemme og passe landets forsvar i stedet for at bygge nationer i det vindforblæste ørkensand. Er det ikke det, vi har forsvaret til - at forsvare?
Som situationen er nu, er der kun tre muligheder: Enten reduceres forsvarets opgaver til det grundlæggende, og så vil det igen blive lettere at rekruttere. Eller også betales soldaterne en ordentlig løn for at risikere livet. Den tredje mulighed er, at vi siger "skidt pyt, vi har jo slet ikke brug for et forsvar i disse år - hvem skulle angribe os?".
Det sidste er måske slet ikke så skidt en tanke. Vi får end ikke brug for Glistrups telefonsvarer, der siger, "vi overgiver os" på russisk ...
Færre og færre har efterhånden lyst til at kæmpe for politikernes ambitioner om at demokratisere fjerne afkroge af verden, og det er intet under. Man kan forvente af et menneske, at det vil kæmpe og i visse tilfælde endda også risikere livet for frihed og rettigheder i sit eget land, for sin egen familie og for sig selv. Endda uden løn. Men at udsætte sig for dødsrisiko for folk, der lever på den anden side af jordkloden, og som man aldrig har mødt - det kan man ikke forlange af folk. Det må man derfor give en løn for, som opvejer risikoen. En million om året, måske? Eller to?
Hvis man altså partout vil sende soldaterne afsted. Man kunne jo også bare lade dem blive hjemme og passe landets forsvar i stedet for at bygge nationer i det vindforblæste ørkensand. Er det ikke det, vi har forsvaret til - at forsvare?
Som situationen er nu, er der kun tre muligheder: Enten reduceres forsvarets opgaver til det grundlæggende, og så vil det igen blive lettere at rekruttere. Eller også betales soldaterne en ordentlig løn for at risikere livet. Den tredje mulighed er, at vi siger "skidt pyt, vi har jo slet ikke brug for et forsvar i disse år - hvem skulle angribe os?".
Det sidste er måske slet ikke så skidt en tanke. Vi får end ikke brug for Glistrups telefonsvarer, der siger, "vi overgiver os" på russisk ...
