På mange måder går det jo rigtigt godt i Danmark. Fordi Danmark sammenlignet med andre lande har et temmelig frit økonomisk liv med ureguleret prisdannnelse, et forholdsvist selvkørende arbejdsmarked og ingen nævneværdig korruption, så kan der stadig skabes økonomisk vækst - om end ikke på samme høje niveau som før opbygningen af velfærdsstaten - og danskerne bliver derfor rigere og rigere. Til glæde for både høj og lav i samfundet.
Men på andre måder er det i velfærdsstatens levetid gået gevaldigt ned ad bakke. De fleste sociale problemer er større i dag end før velfærdsstaten. Flere dør af misbrugssygdomme, arbejdsmoralen er for nedadgående, indvandrere som kommer hertil bliver sociale klienter i stedet for værdifulde bidragydere, stadig flere børn kan ikke opføre sig ordentligt, familier splittes som aldrig før af skilsmisser, og kriminalitetsraterne er historisk høje.
Med hensyn til kriminaliteten så synes politi og myndigheder på nogle områder helt at have givet op over for det. Politiet gider slet ikke at efterforske cykeltyverier længere, og i København har teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam udskudt en indsats mod den stadig mere omsiggribende graffiti for ikke at såre følelserne hos hærværksmænd fra det tidligere besatte hus på Jagtvej 69.
I togene sidder især mange unge med deres sko oppe på sæderne, som var de fodskamler, og en af Venstres ligeledes unge folketingskandidater, Sophie Løhde, lader sig fotografere med skosålerne solidt plantet i en sofa på Christiansborg. Diskussionen mellem hende og partifællen Gudrun Laub kan synes lidt komisk, fordi Laub bruger så store ord, men grundlæggende har hun jo ret: Sko hører til på gulvet, ikke i sofaen. At have sko i sofaen er udtryk for disrespekt for de personer, som skal sidde der bagefter, og Sophie Løhde tager af samme grund skoene af, inden hun tager fødderne op i sin egen sofa derhjemme - må vi formode.
Selvom det kun er et lille bidrag, som Sophie Løhde yder til samfundets forfaldstendenser, så er det dog et bidrag - også fordi hun ikke er den mindste smule pinligt berørt over kritikken, men i stedet slår den hen som et udtryk for, at Gudrun Laub går i for små sko.
De danskere, som levede i 40erne og 50erne havde og har deres fejl og mangler, f.eks. slog de deres børn mere, og på nogle områder var de alt for autoritetstro, men velfærdsstatsgenerationerne virker på de fleste andre områder meget mere egoistiske. De oplever at for meget kommer af sig selv, uanset hvordan man opfører sig - man kan jo altid gå på bistand, hvis man p.g.a. sin opførsel ikke kan få et arbejde. Og skidt med at man ødelægger inventar eller ejendom - det er jo bare det offentliges, det går ikke ud over nogen.
De, der mener, at velfærdsstaten har fået folk til at opføre sig mere hensyntagende og solidarisk tager voldsomt fejl. Alt tyder på, at det går lige den modsatte vej.
Men på andre måder er det i velfærdsstatens levetid gået gevaldigt ned ad bakke. De fleste sociale problemer er større i dag end før velfærdsstaten. Flere dør af misbrugssygdomme, arbejdsmoralen er for nedadgående, indvandrere som kommer hertil bliver sociale klienter i stedet for værdifulde bidragydere, stadig flere børn kan ikke opføre sig ordentligt, familier splittes som aldrig før af skilsmisser, og kriminalitetsraterne er historisk høje.
Med hensyn til kriminaliteten så synes politi og myndigheder på nogle områder helt at have givet op over for det. Politiet gider slet ikke at efterforske cykeltyverier længere, og i København har teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam udskudt en indsats mod den stadig mere omsiggribende graffiti for ikke at såre følelserne hos hærværksmænd fra det tidligere besatte hus på Jagtvej 69.
I togene sidder især mange unge med deres sko oppe på sæderne, som var de fodskamler, og en af Venstres ligeledes unge folketingskandidater, Sophie Løhde, lader sig fotografere med skosålerne solidt plantet i en sofa på Christiansborg. Diskussionen mellem hende og partifællen Gudrun Laub kan synes lidt komisk, fordi Laub bruger så store ord, men grundlæggende har hun jo ret: Sko hører til på gulvet, ikke i sofaen. At have sko i sofaen er udtryk for disrespekt for de personer, som skal sidde der bagefter, og Sophie Løhde tager af samme grund skoene af, inden hun tager fødderne op i sin egen sofa derhjemme - må vi formode.
Selvom det kun er et lille bidrag, som Sophie Løhde yder til samfundets forfaldstendenser, så er det dog et bidrag - også fordi hun ikke er den mindste smule pinligt berørt over kritikken, men i stedet slår den hen som et udtryk for, at Gudrun Laub går i for små sko.
De danskere, som levede i 40erne og 50erne havde og har deres fejl og mangler, f.eks. slog de deres børn mere, og på nogle områder var de alt for autoritetstro, men velfærdsstatsgenerationerne virker på de fleste andre områder meget mere egoistiske. De oplever at for meget kommer af sig selv, uanset hvordan man opfører sig - man kan jo altid gå på bistand, hvis man p.g.a. sin opførsel ikke kan få et arbejde. Og skidt med at man ødelægger inventar eller ejendom - det er jo bare det offentliges, det går ikke ud over nogen.
De, der mener, at velfærdsstaten har fået folk til at opføre sig mere hensyntagende og solidarisk tager voldsomt fejl. Alt tyder på, at det går lige den modsatte vej.
