Den politiske debat vrimler med forslag om, at folk skal beskyttes mod sig selv med forbud mod dit og dat, og tirsdag bød på hele tre af slagsen: Forbud mod at cykle uden hjelm, forbud mod at låne penge til høje renter og forbud mod at lærere må ryge i frikvartererne.
Alle forslagene motiveres selvfølgelig med lutter gode ønsker om at ville passe på dem, der angiveligt ikke kan finde ud af at passe på sig selv, men her har vi i sandhed et eksempel på, at vejen til helvede kan være brolagt med gode hensigter. For tænk hvis man gjorde det til et generelt princip, at alt det, som nogen kan opfatte som farligt eller skadeligt, skal være forbudt ... Så ville intet menneske jo kunne leve et almindeligt liv!
Danskerne i almindelighed og politikerne i særdeleshed trænger til at lære en lektie, som måske kun kan sive ind, hvis de tvinges - for deres eget bedste, naturligvis - til at skrive 500 gange på papir:
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Fører det ikke til mindskning af forbudstrangen så ordineres nye 500 linjer:
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Virker det stadig ikke, så er der kun én metode tilbage: Den politiske genopdragelseslejr for alle sejlivede formyndere. Ja, det er et vidtgående forslag, men der kan i det mindste argumenteres for det ved at påpege, at formynderne ikke nøjes med at være til skade for sig selv. Tværtimod gør de især skade på os andre, der ikke kræver andet end at leve i fred, som vi nu finder det bedst.
Alle forslagene motiveres selvfølgelig med lutter gode ønsker om at ville passe på dem, der angiveligt ikke kan finde ud af at passe på sig selv, men her har vi i sandhed et eksempel på, at vejen til helvede kan være brolagt med gode hensigter. For tænk hvis man gjorde det til et generelt princip, at alt det, som nogen kan opfatte som farligt eller skadeligt, skal være forbudt ... Så ville intet menneske jo kunne leve et almindeligt liv!
Danskerne i almindelighed og politikerne i særdeleshed trænger til at lære en lektie, som måske kun kan sive ind, hvis de tvinges - for deres eget bedste, naturligvis - til at skrive 500 gange på papir:
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Det, som jeg opfatter som skadeligt eller farligt, kan min nabo opfatte som gavnligt eller risikoen værd
Fører det ikke til mindskning af forbudstrangen så ordineres nye 500 linjer:
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Selvom jeg er uenig med min nabo om, hvordan man skal leve, må jeg ikke bestemme over ham, ligesom han ikke må bestemme over mig
Virker det stadig ikke, så er der kun én metode tilbage: Den politiske genopdragelseslejr for alle sejlivede formyndere. Ja, det er et vidtgående forslag, men der kan i det mindste argumenteres for det ved at påpege, at formynderne ikke nøjes med at være til skade for sig selv. Tværtimod gør de især skade på os andre, der ikke kræver andet end at leve i fred, som vi nu finder det bedst.
