Da Ny Alliances Anders Samuelsen på et pressemøde mandag præsenterede sit partis skatteudspil, stak han til de andre partier: "Ny Alliance vil opfordre til, at alle partier lægger den der fobi i forhold til vælgerne af sig og i stedet konfronterer vælgerne med en tro på, at de nok ikke er så dumme, som man forsøger at gøre dem til," sagde han. Men Ny Alliance lider selv af fobien.
Hvordan kan man ellers forklare, at Ny Alliances lettelser af indkomstskatten - svarende til sølle fem procent af statsbudgettet - nødvendigvis skal finansieres med opkrævning af skatter andre steder? Hvorfor ikke bare sige rent ud, hvad ethvert oplyst menneske burde vide, at selvfølgelig kan den slags småpenge findes ved at bortskære overflødigt fedt. I private virksomheder rationaliserer man med et snuptag 10, 20 og 30 procent af omkostningerne væk, når det skønnes nødvendigt. Fedtlaget i staten er ikke tyndere, tværtimod! Fem procent er peanuts, men Ny Alliance tør ikke sige det, for også Samuelsen og co. lider af frygt for, at det vil koste vælgere hos det segment af offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster, som lever af de offentlige udgifter.
Ny Alliance skal imidlertid have ros for at ville gøre op med misundelsespolitikken i Danmark, som tilsiger, at enhver skattelettelse helst skal komme befolkningen så ligeligt som muligt til gode. Partiets skattelettelser vil være betydeligt større i kroner og øre for danskere med høje lønninger, end for folk med relativt lavere (overførsels)indkomster. Anders Samuelsen bør dog øve sig mere på at svare åbent og ærligt, når han bliver stillet kritiske spørgsmål til det forhold. I stedet for at stå og væve, bør han frejdigt modspørge: Og hvad så?
Selvfølgelig får de højest lønnede mere til sig selv, når man vil give en skattelettelse - de betaler jo mest og får derfor også mest ud af "en rabat". Vi trænger til politikere, som har modet til at sige det ligeud.
Hvordan kan man ellers forklare, at Ny Alliances lettelser af indkomstskatten - svarende til sølle fem procent af statsbudgettet - nødvendigvis skal finansieres med opkrævning af skatter andre steder? Hvorfor ikke bare sige rent ud, hvad ethvert oplyst menneske burde vide, at selvfølgelig kan den slags småpenge findes ved at bortskære overflødigt fedt. I private virksomheder rationaliserer man med et snuptag 10, 20 og 30 procent af omkostningerne væk, når det skønnes nødvendigt. Fedtlaget i staten er ikke tyndere, tværtimod! Fem procent er peanuts, men Ny Alliance tør ikke sige det, for også Samuelsen og co. lider af frygt for, at det vil koste vælgere hos det segment af offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster, som lever af de offentlige udgifter.
Ny Alliance skal imidlertid have ros for at ville gøre op med misundelsespolitikken i Danmark, som tilsiger, at enhver skattelettelse helst skal komme befolkningen så ligeligt som muligt til gode. Partiets skattelettelser vil være betydeligt større i kroner og øre for danskere med høje lønninger, end for folk med relativt lavere (overførsels)indkomster. Anders Samuelsen bør dog øve sig mere på at svare åbent og ærligt, når han bliver stillet kritiske spørgsmål til det forhold. I stedet for at stå og væve, bør han frejdigt modspørge: Og hvad så?
Selvfølgelig får de højest lønnede mere til sig selv, når man vil give en skattelettelse - de betaler jo mest og får derfor også mest ud af "en rabat". Vi trænger til politikere, som har modet til at sige det ligeud.
