Integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har i et interview
leveret en skarp analyse af det danske samfund. Hun mener, at
befolkningens krav til velfærdsstaten er uden proportioner i forhold
til de modsvarende forpligtigelser. "Kræv din ret, kræv din ret, kræv
din ret. Det er blevet indpodet i en alt for stor del af befolkningen,"
siger hun. Store dele af danske befolkning har på denne måde mistet
ansvarsfølelsen for eget liv. De deponerer deres vilje og ansvar hos de
offentlige myndigheder, og forventer, at de til gengæld får fastbestemt
og finansieret et tåleligt liv gennem instrukser og støtteordninger.
Det er en katastrofal udvikling - og det skal Birthe Rønn Hornbech have
ros for at gennemskue, tilsyneladende som en af de få danske politikere.
Men det er én ting at gennemskue, at det danske samfund er præget af krævementalitet, hjælpeløshed og uvirksomhed - det er tilsyneladende noget helt andet at gøre noget ved det. Birthe Rønn Hornbechs fantasifulde bud på, hvad hun ville gøre for at ændre på dette, indeholdt blandt andet stramninger i førtidspensionen og mere konkret ansvar til forældre. Derfor kan det undre, at Birthe Rønn Hornbech stemte for en lov, som hæver førtidspensionen, stemte for en lov, som gør det lettere for de offentlige myndigheder at tvangsfjerne børn, og stemte for en lov, som hæver afgifterne på chokolade og is. Hvorfor ikke holde fast i budskabet om at lukke de offentlige kasser og give mere ansvar til borgerne, ikke mindst forældrene? Hvorfor ikke gøre de kløgtige ord til gavnlig handling?
Nu vil de fleste sikkert påpege, at Birthe Rønn Hornbech blot adlyder Venstres politik, og at denne form for partidisciplin er en nødvendig foranstaltning for at kunne indgå forlig i Folketinget. Men på et eller andet tidspunkt må de partipolitiske og parlamentariske hensyn vel vige for Birthe Rønn Hornbechs egentlige holdninger. I sidste ende er det jo rent faktisk folketingsmedlemmernes ret at stemme som deres samvittighed og overbevisning byder dem det. Det står i Grundlovens §56, hvis nogen skulle være i tvivl.
Så hvis Birthe Rønn Hornbech virkelig mener de ting, som hun siger i interviewet, må hun enten gå imod partiledelsen og tage konsekvenserne heraf eller også må hun skifte parti. Hvis hun bare fortsætter med kun at snakke vil det ikke vare længe før interessen for hendes ord falmer - også selvom hendes analyser er nok så skarpe.
Men det er én ting at gennemskue, at det danske samfund er præget af krævementalitet, hjælpeløshed og uvirksomhed - det er tilsyneladende noget helt andet at gøre noget ved det. Birthe Rønn Hornbechs fantasifulde bud på, hvad hun ville gøre for at ændre på dette, indeholdt blandt andet stramninger i førtidspensionen og mere konkret ansvar til forældre. Derfor kan det undre, at Birthe Rønn Hornbech stemte for en lov, som hæver førtidspensionen, stemte for en lov, som gør det lettere for de offentlige myndigheder at tvangsfjerne børn, og stemte for en lov, som hæver afgifterne på chokolade og is. Hvorfor ikke holde fast i budskabet om at lukke de offentlige kasser og give mere ansvar til borgerne, ikke mindst forældrene? Hvorfor ikke gøre de kløgtige ord til gavnlig handling?
Nu vil de fleste sikkert påpege, at Birthe Rønn Hornbech blot adlyder Venstres politik, og at denne form for partidisciplin er en nødvendig foranstaltning for at kunne indgå forlig i Folketinget. Men på et eller andet tidspunkt må de partipolitiske og parlamentariske hensyn vel vige for Birthe Rønn Hornbechs egentlige holdninger. I sidste ende er det jo rent faktisk folketingsmedlemmernes ret at stemme som deres samvittighed og overbevisning byder dem det. Det står i Grundlovens §56, hvis nogen skulle være i tvivl.
Så hvis Birthe Rønn Hornbech virkelig mener de ting, som hun siger i interviewet, må hun enten gå imod partiledelsen og tage konsekvenserne heraf eller også må hun skifte parti. Hvis hun bare fortsætter med kun at snakke vil det ikke vare længe før interessen for hendes ord falmer - også selvom hendes analyser er nok så skarpe.
