Da 180Grader.dk for halvanden uge siden havde en afstemning om Ny Alliance på forsiden, svarede 29 procent af deltagerne ja til spørgsmålet, "kunne du finde på at stemme på Ny Alliance?", mens 18 procent svarede måske. Det var dagen efter, at partiet havde fremlagt sin skattepolitik med forslag til en reform med godt 40 procent indkomstskat til alle. Den måling burde nok kunne indikere, hvor de ni mandater, som Venstre og de Konservative ifølge en meningsmåling fra Greens ville miste, hvis der var folketingsvalg i disse dage, forsvinder hen. Greens måling viser da også, at Ny Alliance ville komme i Folketinget med 13 mandater.
Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen. Venstre og de Konservative har siden 2001 sjoflet deres mest trofaste vælgere med en politik, som har haft til hensigt at tilfredsstille alle andre vælgere end lige netop dem, der aldrig tidligere har drømt om at stemme på andre end de to partier. Det har regeringspartierne gjort i forventning om, at netop disse vælgere ikke ville have andre steder at gå hen: Dansk Folkeparti er jo endnu mere socialdemokratisk, og de Radikale truer med at gøre en socialdemokrat til statsminister.
Men så kom Ny Alliance, og nu høster regeringspartierne, som de har sået. Det går dem - omend tilsyneladende stadig i mindre omfang - som det gik de Konservative efter deltagelsen i den holdningsløse VKR-regering fra 68-71. Som Nikolaj Bøgh, forfatter til en ny bog om de konservative brødre Aksel og Poul Møller, siger det: "De fik intet ud af det. Det gik fuldstændig galt. Først mistede de en masse stemmer til Kristeligt Folkeparti, og så mistede de ved valget i 1973 endnu flere stemmer til Fremskridtspartiet, der opstod som en protest mod den accelererende beskatning. Partiet blev splittet på kryds og tværs og mistede en masse stemmer til disse nye partier, der opstod som en protest mod den politik, som regeringen havde ført."
Mon Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen drømmer om et lignende eftermæle?
Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen. Venstre og de Konservative har siden 2001 sjoflet deres mest trofaste vælgere med en politik, som har haft til hensigt at tilfredsstille alle andre vælgere end lige netop dem, der aldrig tidligere har drømt om at stemme på andre end de to partier. Det har regeringspartierne gjort i forventning om, at netop disse vælgere ikke ville have andre steder at gå hen: Dansk Folkeparti er jo endnu mere socialdemokratisk, og de Radikale truer med at gøre en socialdemokrat til statsminister.
Men så kom Ny Alliance, og nu høster regeringspartierne, som de har sået. Det går dem - omend tilsyneladende stadig i mindre omfang - som det gik de Konservative efter deltagelsen i den holdningsløse VKR-regering fra 68-71. Som Nikolaj Bøgh, forfatter til en ny bog om de konservative brødre Aksel og Poul Møller, siger det: "De fik intet ud af det. Det gik fuldstændig galt. Først mistede de en masse stemmer til Kristeligt Folkeparti, og så mistede de ved valget i 1973 endnu flere stemmer til Fremskridtspartiet, der opstod som en protest mod den accelererende beskatning. Partiet blev splittet på kryds og tværs og mistede en masse stemmer til disse nye partier, der opstod som en protest mod den politik, som regeringen havde ført."
Mon Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen drømmer om et lignende eftermæle?
