Vælgerne efterlyser klarttalende politikere med idealer og visioner. Politikere der vil tror på noget, vil noget, kan noget, gør noget, siger noget. Det fremgår af en undersøgelse, som tidsskriftet Vision har fået foretaget, og det forstår vi sandelig godt.
Går man to årtier tilbage, bestod Folketinget af personer som Mogens Glistrup, Erhard Jacobsen, Uffe Ellemann-Jensen, Erling Olsen, Poul Schlüter, Arne Melchior, Pelle Voigt, Kirsten Jacobsen, Anders Andersen, Ritt Bjerregaard, Anker Jørgensen. Man kunne blive ved.
Det var dengang kampen stod mellem USA og Sovjetunionen. Mellem kapitalisme og kommunisme. Frihed og ufrihed. I dag står kampen mellem to eller tre måneders mere barsel. 1.000 kroner eller 1.200 kroner mere i børnecheck, ældrecheck, teenagercheck eller midaldrendecheck. Om mere socialiberalisme eller mest socialliberalisme.
Sjovt nok viser en gennemgang af Folketinget anno 2008 også en knap så farverig masse som midtfirsernes, snarere en leverpostejsfarvet samling af velmenende tidligere studiekammerater fra statskundskab, der når frem til de samme resultater af de samme analyser og designer synspunkter og holdninger efter den store forkromede midtervælger, der afgør, hvem der har regeringsmagten efter næste valg.
Hvor er nutidens rebeller, demagoger eller spasmagere? Hvor er de intellektuelle, sovende, vittige, vidende, drukfældige, dumstædige eller lune politikere? Hvem skiller sig ud? Vil nogen kunne huske dagens politikere om 20 år?
