Så sent som ved valget i 2005 legede dele af det borgerlige Danmark med tanken om at stemme på Det Radikale Venstre. Ikke fordi man var kisteglad for partiet, men i mangel af bedre. Det var i de kredse, hvor man stadig mente, at borgerlighed ikke alene - eller måske slet ikke - er defineret ved en hård retspolitik inklusiv populistiske terrorlovsstramninger og forbud mod at bære lommekniv, utopiske krigseventyr i fjerne egne af verden og en udlændingepolitik, der også består af lukkede grænser for dem, der ellers på egen hånd kan bidrage med noget positivt i Danmark via bl.a. et produktivt liv på det danske arbejdsmarked.
I de kredse havde man den gammeldags idé, at borgerlighed i meget høj grad også har at gøre med krav om frihed over liv og indkomst og opretholdelse og udvidelse af det personlige ansvar som modsætning til socialstatens omklamring. Det Radikale Venstre tilbød sig dengang som et muligt alternativ med tanker om f.eks. en skattereform med maksimalt 43 procent skat til de fleste, og idéer om den totale afskaffelse af den uretfærdige efterlønsordning, som lader raske og rørige mennesker forlade arbejdsmarkedet, mens de mæsker sig i frugten af det endnu arbejdende folks indsats.
Håbet var et flertal bestående af Venstre, Konservative og Radikale for at bryde betonsocialdemokraterne i Dansk Folkepartis monopol på at levere flertal for alle væsentlige nye politikforslag.
Men med dannelsen af Ny Alliance, som har kapret store dele af de Radikales højrefløj, med Margrethe Vestagers overtagelse af den totale magt i Det Radikale Venstre, med hendes sidesporsplacering af den resterende del af højrefløjen i partiet og ikke mindst med det venstrefløjsagtige trepunktsprogram, som skal danne baggrund for partiets politiske udtalelser frem mod næste valg, er det nu udelukket, at visse borgerlige danskeres forventninger til de Radikale fra valget i 2005 kan blive gentaget næste gang, et nyt Folketing skal sammensættes.
De Radikale har i løbet af blot en måned mistet enhver goodwill blandt borgerlige danskere og fremstår mere og mere som SF'ere - bare med pænere tøj.
I de kredse havde man den gammeldags idé, at borgerlighed i meget høj grad også har at gøre med krav om frihed over liv og indkomst og opretholdelse og udvidelse af det personlige ansvar som modsætning til socialstatens omklamring. Det Radikale Venstre tilbød sig dengang som et muligt alternativ med tanker om f.eks. en skattereform med maksimalt 43 procent skat til de fleste, og idéer om den totale afskaffelse af den uretfærdige efterlønsordning, som lader raske og rørige mennesker forlade arbejdsmarkedet, mens de mæsker sig i frugten af det endnu arbejdende folks indsats.
Håbet var et flertal bestående af Venstre, Konservative og Radikale for at bryde betonsocialdemokraterne i Dansk Folkepartis monopol på at levere flertal for alle væsentlige nye politikforslag.
Men med dannelsen af Ny Alliance, som har kapret store dele af de Radikales højrefløj, med Margrethe Vestagers overtagelse af den totale magt i Det Radikale Venstre, med hendes sidesporsplacering af den resterende del af højrefløjen i partiet og ikke mindst med det venstrefløjsagtige trepunktsprogram, som skal danne baggrund for partiets politiske udtalelser frem mod næste valg, er det nu udelukket, at visse borgerlige danskeres forventninger til de Radikale fra valget i 2005 kan blive gentaget næste gang, et nyt Folketing skal sammensættes.
De Radikale har i løbet af blot en måned mistet enhver goodwill blandt borgerlige danskere og fremstår mere og mere som SF'ere - bare med pænere tøj.
