Leder: Facebook-ordføreren slår til!

Det er ikke småting, politikerne skal blande sig i, hvis det står til Socialdemokraterne

Slettet Bruger,

21/05/2009

Det er ikke småting, politikerne skal blande sig i, hvis det står til Socialdemokraterne. Eller rettere: Det er faktisk ofte småting. Men rigtigt mange af dem.

Seneste nye er IT-ordfører Ole Hækkerups krav om, at regeringen skal "gøre noget" ved hadegrupper på Facebook. Her viste 180Graders - hvis vi selv skal sige det! - fremragende satiriske stribe "Indenfor" sig nærmest profetisk for en lille uge siden:


Havde Ole Hækkerup mon set den? Vi kan ikke tro andet!

Det næste krav fra Socialdemokraterne bliver vel et regeringsindgreb mod sedler, som sendes rundt i skoleklassen med udsagn om, at "Ida er dum", "Peter sutter røv til fodbold" eller "Ole og Karen er kærester".

For det er børnene, det handler om, det her. Det er dem, der skal beskyttes mod klassekammeraternes drillerier: "Vi skal hver eneste gang sige fra, og påpege hvor mange børn og unge det ødelægger, hvis man bare lader nettet gå sin egen skæve gang."

Og det er jo rigtigt nok - nettet skal ikke gå sin skæve gang. Men kunne Socialdemokraterne og Ole Hækkerup måske overveje, om ikke den opgave ligger bedre hos børnenes lærere og forældre end hos regeringen? Ligesom disse voksne, der hver dag har med børnene at gøre, i dag gør en indsats mod mobning i skolegården, timerne og efter skoletid, så kan de vel også betros at tage sig af den mobning, der måtte foregå på Facebook. Her stiller mobberne endda deres fjæs til rådighed, så man dokumenterbart kan se, hvem de er!

Til Ole Hækkerup er der kun ét at sige: Det der, det er virkelig en om'er. Du må øve dig lidt mere, før du får gennemført dit første forbud.

Kilde: