Alle ved det, men ingen vil gøre noget ved det. En stor del af de 230.000 førtidspensionister i Danmark ville godt kunne udføre et arbejde, men de gør det ikke, fordi de får penge af politikerne for at lade være.
Mange af dem kom på førtidspension, da man havde den besynderlige idé, at hvis en murer p.g.a. af en arbejdsskade i knæet ikke længere kunne mure, så kunne han nok heller ikke noget som helst andet, og så skulle han forsørges af det offentlige resten af sine dage. I dag er man dog nået så vidt, at man overvejer, om der så måske er andre fag, hvor mureren kan gøre fyldest.
En anden gruppe er blevet placeret på førtidspensionen, fordi de har været for besværlige for socialrådgiverne at have med at gøre, herunder f.eks. de 28 medlemmer af Hells Angels og Bandidos som i 2003 var stærke nok til at deltage i det kriminelle miljø, men for svage til at passe et job.
En tredje gruppe blev tilkendt førtidspension i en årrække, hvor det bedre kunne betale sig for kommunen at have en førtidspensionist end en kontanthjælpsmodtager stående i folkeregisteret, fordi staten betalte en større andel af pensionen end af ledighedsydelsen.
Og en fjerde gruppe er alle de unge mennesker, som i dag får tilkendt førtidspension, fordi de har psykiske problemer, men som med tiden får det bedre eller ligefrem slipper helt af med deres lidelse, så de igen bliver i stand til at bestille noget.
Hvad skal der ske med alle dem? Politikernes standardsvar, uanset partifarve, er at de skal hjælpes i arbejde - men altid med tilføjelsen: hvis de ønsker det, hvis de er motiverede til det, eller hvis de har mod på det.
Men hvad med dem, som kan, men ikke vil? Eller dem, som kan, men ikke lige kan tage sig sammen til at komme i gang, før nogen stiller krav om det? De skal da ikke forsørges af skatteyderne resten af deres dage. Hvorfor skulle de dog det?
I Storbritannien foreslår David Camerons konservative, at samtlige 2,6 millioner britiske førtidspensionister skal have revurderet deres arbejdsevne, og at de, der godt kan arbejde, skal have frataget deres ydelse på stedet. Det forslag bør danske politikere også lade sig inspirere af.
Netop i disse år hvor alle, der vil arbejde, kan finde et job, grænser det til det tossede, at 230.000 mennesker på førtidspension, hvoraf måske 10 procent (det er tallet fra New York) aldrig skulle have haft ydelsen tilkendt, går rundt uden at bestille noget, mens de lever af de alt for høje skatter, som den resterende befolkning skal betale.
Mange af dem kom på førtidspension, da man havde den besynderlige idé, at hvis en murer p.g.a. af en arbejdsskade i knæet ikke længere kunne mure, så kunne han nok heller ikke noget som helst andet, og så skulle han forsørges af det offentlige resten af sine dage. I dag er man dog nået så vidt, at man overvejer, om der så måske er andre fag, hvor mureren kan gøre fyldest.
En anden gruppe er blevet placeret på førtidspensionen, fordi de har været for besværlige for socialrådgiverne at have med at gøre, herunder f.eks. de 28 medlemmer af Hells Angels og Bandidos som i 2003 var stærke nok til at deltage i det kriminelle miljø, men for svage til at passe et job.
En tredje gruppe blev tilkendt førtidspension i en årrække, hvor det bedre kunne betale sig for kommunen at have en førtidspensionist end en kontanthjælpsmodtager stående i folkeregisteret, fordi staten betalte en større andel af pensionen end af ledighedsydelsen.
Og en fjerde gruppe er alle de unge mennesker, som i dag får tilkendt førtidspension, fordi de har psykiske problemer, men som med tiden får det bedre eller ligefrem slipper helt af med deres lidelse, så de igen bliver i stand til at bestille noget.
Hvad skal der ske med alle dem? Politikernes standardsvar, uanset partifarve, er at de skal hjælpes i arbejde - men altid med tilføjelsen: hvis de ønsker det, hvis de er motiverede til det, eller hvis de har mod på det.
Men hvad med dem, som kan, men ikke vil? Eller dem, som kan, men ikke lige kan tage sig sammen til at komme i gang, før nogen stiller krav om det? De skal da ikke forsørges af skatteyderne resten af deres dage. Hvorfor skulle de dog det?
I Storbritannien foreslår David Camerons konservative, at samtlige 2,6 millioner britiske førtidspensionister skal have revurderet deres arbejdsevne, og at de, der godt kan arbejde, skal have frataget deres ydelse på stedet. Det forslag bør danske politikere også lade sig inspirere af.
Netop i disse år hvor alle, der vil arbejde, kan finde et job, grænser det til det tossede, at 230.000 mennesker på førtidspension, hvoraf måske 10 procent (det er tallet fra New York) aldrig skulle have haft ydelsen tilkendt, går rundt uden at bestille noget, mens de lever af de alt for høje skatter, som den resterende befolkning skal betale.
