Folketingets præsidium kan naturligvis vedtage, at den ene eller den anden beklædningsgenstand ikke må benyttes af tingets medlemmer, når de bestiger Folketingets talerstol - f.eks. af hensyn til Folketingets omdømme. Insisterer et kvindeligt medlem eksempelvis på at gå på talerstolen i bikinitop, så kunne præsidiet vurdere, at det ville underminere parlamentets seriøsitet og vedtage en regel imod det. Vil et mandligt folketingsmedlem holde ordførertale i en t-shirt med påskriften "Fogh er et røvhul!", så kan man også forestille sig en reaktion fra Folketingets ledelse.
På det plan er der altså ikke noget til hinder for, at præsidiet også, som Søren Espersen fra Dansk Folkeparti foreslår, kan vedtage, at Asmaa Abdol-Hamid ikke må gå på Folketingets talerstol med et tørklæde om hovedet. Spørgsmålet er kun, hvorfor præsidiet skulle gøre det, og om det ikke er et helt unødvendigt forslag, som kun er sat i søen for at forhindre en kvindelig muslim i at udføre det parlamentariske arbejde.
Hvori består det stødende ved et hovedtørklæde? Nogle hævder, at tørklædet skal signalere renhed og vise afstandtagen til ikke-muslimske kvinder. Måske, men hvilket klædestykke bæres ikke for at signalere tilhørforhold til en bestemt gruppe og måske også modstand mod andre? Når Enhedslistens mandlige folketingsmedlemmer konsekvent går uden slips, er det jo også for at vise anderledeshed i forhold til de borgerdyr, som går med slips. Og når statsminister Anders Fogh Rasmussen aldrig går i cowboy-bukser, er det da ligeledes for at signalere, at han ikke tilhører en bestemt gruppe, nemlig den gemene hob, men er hævet over masserne, hjemhørende på de bonede gulve, har styr på tingene og er skarp i en forhandlingssituation.
Tøj udstiller nu engang identitet og bruges helt bevidst til det, og Asmaa Abdol-Hamids identitet er den fundamentalistiske muslims. Det var faktisk den identitet, der gav hende valg som førstesuppleant til Folketinget. Mange mennesker - for mange - stemte på hende, vel vidende at hun er, hvad hun er, og derfor går med hovedtørklæde. Skulle Folketingets præsidium så sige '"dur ikke!" og underkende Enhedsliste-vælgernes ønske om at få en tørklædeklædt muslim i Folketinget?
Der lever i Danmark en del kvinder, som med udgangspunkt i muslimske kulturelle vaner ikke ønsker at bevæge sig uden for deres hoveddør uden tørklæde om hovedet. Det er der nogen, som har - sådan forekommer det almindelige mennesker - irrationelt meget imod, heriblandt Søren Espersen og resten af Dansk Folkeparti. De skal i deres private liv have lov til ikke at ville have noget med de tørklædeklædte at gøre, de skal kunne nægte dem deres venskab, de skal kunne afvise at ansætte dem i deres virksomheder, og de må gerne undlade at handle i deres butikker, alt dette selvom de ikke måtte have anden begrundelse end, at de bare ikke kan lide det tørklæde, måske synes det ser grimt eller bare er for anderledes.
Men at ville forhindre kvinder i at gå på Folketingets talerstol med tørklæde om hovedet, når de på demokratisk vis er blevet valgt - med tørklæde på hovedet ... Det må de ikke. Den slags stuerenhedspolitik bør ikke høre hjemme i vores demokrati.
På det plan er der altså ikke noget til hinder for, at præsidiet også, som Søren Espersen fra Dansk Folkeparti foreslår, kan vedtage, at Asmaa Abdol-Hamid ikke må gå på Folketingets talerstol med et tørklæde om hovedet. Spørgsmålet er kun, hvorfor præsidiet skulle gøre det, og om det ikke er et helt unødvendigt forslag, som kun er sat i søen for at forhindre en kvindelig muslim i at udføre det parlamentariske arbejde.
Hvori består det stødende ved et hovedtørklæde? Nogle hævder, at tørklædet skal signalere renhed og vise afstandtagen til ikke-muslimske kvinder. Måske, men hvilket klædestykke bæres ikke for at signalere tilhørforhold til en bestemt gruppe og måske også modstand mod andre? Når Enhedslistens mandlige folketingsmedlemmer konsekvent går uden slips, er det jo også for at vise anderledeshed i forhold til de borgerdyr, som går med slips. Og når statsminister Anders Fogh Rasmussen aldrig går i cowboy-bukser, er det da ligeledes for at signalere, at han ikke tilhører en bestemt gruppe, nemlig den gemene hob, men er hævet over masserne, hjemhørende på de bonede gulve, har styr på tingene og er skarp i en forhandlingssituation.
Tøj udstiller nu engang identitet og bruges helt bevidst til det, og Asmaa Abdol-Hamids identitet er den fundamentalistiske muslims. Det var faktisk den identitet, der gav hende valg som førstesuppleant til Folketinget. Mange mennesker - for mange - stemte på hende, vel vidende at hun er, hvad hun er, og derfor går med hovedtørklæde. Skulle Folketingets præsidium så sige '"dur ikke!" og underkende Enhedsliste-vælgernes ønske om at få en tørklædeklædt muslim i Folketinget?
Der lever i Danmark en del kvinder, som med udgangspunkt i muslimske kulturelle vaner ikke ønsker at bevæge sig uden for deres hoveddør uden tørklæde om hovedet. Det er der nogen, som har - sådan forekommer det almindelige mennesker - irrationelt meget imod, heriblandt Søren Espersen og resten af Dansk Folkeparti. De skal i deres private liv have lov til ikke at ville have noget med de tørklædeklædte at gøre, de skal kunne nægte dem deres venskab, de skal kunne afvise at ansætte dem i deres virksomheder, og de må gerne undlade at handle i deres butikker, alt dette selvom de ikke måtte have anden begrundelse end, at de bare ikke kan lide det tørklæde, måske synes det ser grimt eller bare er for anderledes.
Men at ville forhindre kvinder i at gå på Folketingets talerstol med tørklæde om hovedet, når de på demokratisk vis er blevet valgt - med tørklæde på hovedet ... Det må de ikke. Den slags stuerenhedspolitik bør ikke høre hjemme i vores demokrati.
