Hvorfor kan Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, ikke tage afstand fra Sømændenes Forbund, når der på forbundskontoret hænger et idolbillede af den kommunistiske folkemorder Josef Stalin? Hvorfor skal hun tale udenom med snik-snak om, at hun ikke har set det og derfor ikke føler sig i stand til at tage afstand?
Det er selvfølgelig, fordi Sømændenes Forbund hører til i Enhedslistens vennekreds. Ligesom i øvrigt BUPL-stalinisten Lars Grenaa, som Enhedslisten lukkede ind på Christiansborg og lod vandre rundt på gangene, så han kunne kaste maling på statsministeren. I Enhedslistens omgås man stalinister, man demonstrerer med dem og betragter dem som politiske kampfæller. Derfor vil man heller ikke lægge afstand til dem - det ville ødelægge den gode stemning i miljøet.
Den slags kan man godt gøre i dagens Danmark uden at blive hængt ud for det. Hverken såkaldt borgerlige aviser som Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten finder det værd at beskæftige sig med, at Helle Thorning-Schmidts støtteparti, hvis hun skulle blive statsminister, ikke vil tage afstand fra idoldyrkelse af Josef Stalin, hvis ofre regnes i millioner. Det er derfor, Line Barfod agerer, som hun gør: Hun ved, det er omkostningsfrit at holde sig gode venner med stalinister, så det gør hun bare og håber så måske på, at Sømændenes Forbund, hvor man kalder Stalin "en rigtig statsmand", spytter lidt i kassen til næste valgkamp.
Tænk hvis det havde været Pia Kjærsgaard, der ikke øjeblikkeligt ville tage afstand fra en eller anden perifær tosse med et Hitler-billede på sin væg. Et ramaskrig ville - med rette! - have rejst sig, og Enhedslisten ville have ført an. Men når en etableret fagforening under det store 3F har et Stalin-billede hængende på forbundskontoret, og når Enhedslisten ikke lige har lyst til at fortælle omverden, at det synes man faktisk ikke er i orden, så rapporteres der kun om det her på 180Grader.dk.
Hallo, du etablerede borgerlige presse! Findes du et sted derude?
Det er selvfølgelig, fordi Sømændenes Forbund hører til i Enhedslistens vennekreds. Ligesom i øvrigt BUPL-stalinisten Lars Grenaa, som Enhedslisten lukkede ind på Christiansborg og lod vandre rundt på gangene, så han kunne kaste maling på statsministeren. I Enhedslistens omgås man stalinister, man demonstrerer med dem og betragter dem som politiske kampfæller. Derfor vil man heller ikke lægge afstand til dem - det ville ødelægge den gode stemning i miljøet.
Den slags kan man godt gøre i dagens Danmark uden at blive hængt ud for det. Hverken såkaldt borgerlige aviser som Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten finder det værd at beskæftige sig med, at Helle Thorning-Schmidts støtteparti, hvis hun skulle blive statsminister, ikke vil tage afstand fra idoldyrkelse af Josef Stalin, hvis ofre regnes i millioner. Det er derfor, Line Barfod agerer, som hun gør: Hun ved, det er omkostningsfrit at holde sig gode venner med stalinister, så det gør hun bare og håber så måske på, at Sømændenes Forbund, hvor man kalder Stalin "en rigtig statsmand", spytter lidt i kassen til næste valgkamp.
Tænk hvis det havde været Pia Kjærsgaard, der ikke øjeblikkeligt ville tage afstand fra en eller anden perifær tosse med et Hitler-billede på sin væg. Et ramaskrig ville - med rette! - have rejst sig, og Enhedslisten ville have ført an. Men når en etableret fagforening under det store 3F har et Stalin-billede hængende på forbundskontoret, og når Enhedslisten ikke lige har lyst til at fortælle omverden, at det synes man faktisk ikke er i orden, så rapporteres der kun om det her på 180Grader.dk.
Hallo, du etablerede borgerlige presse! Findes du et sted derude?
