Da regeringen trådte til, havde den en vision: Danmarks Radios monopol på landsdækkende radio skulle for alvor brydes med en replanlægning af FM-båndet, der kunne give plads til flere kommercielle konkurrenter. Nu otte år senere er visionen skrottet, uden nogen overbevisende forklaring.
"Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet," stod der så sent som for tre år siden i det medieforlig, som også Socialdemokraterne og SF var med i. Venstrefløjen var altså bundet op på målsætningen, det var bare om at føre den ud i livet. Og endnu senere, for blot et år siden, holdt Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, en replanlægning af FM-båndet op som en gulerod for sine partifæller i folketingsgruppen i et forsøg på at få sin vilje på et andet område.
Så hvorfor har regeringen nu helt opgivet målsætningen? Svaret er enkelt: Ingen af de aktører, der allerede er på markedet, har nogen interesse i at få nye konkurrenter. Hverken Danmarks Radio med dets fire(!) landsdækkende radiokanaler eller de kommercielle ejere af NOVA fm og Radio 100FM. Og sådan er det altid med en regering, der ikke er drevet af principper, men i stedet af hensynet til egen magelighed: De etablerede kræfter vinder, for de har mest at tabe og gør derfor den største indsats for at bevare deres privilegier. Det selvom resten af samfundet ville have gavn af, at de blev udfordret på et mere pluralistisk marked med flere udbydere.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen proklamerede en kulturkamp halvandet år efter sin tiltræden. Få steder kunne den være ført mere effektivt end på medieområdet, hvor statsejede medier sidder på flæsket, både når det gælder radio og tv. Men siden er der absolut intet sket for at nedbryde Danmarks Radios og TV 2's dominans. Tværtimod, har de med skatteydermidler og priviligeret status i ryggen udvidet med flere radio- og tv-kanaler samt gjort en stor indsats for også at blive dominerende spillere på internettet.
En socialdemokratisk regering ville stort set ikke have gjort noget anderledes, end den borgerlige regering har gjort. Det er en skændsel.
"Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet," stod der så sent som for tre år siden i det medieforlig, som også Socialdemokraterne og SF var med i. Venstrefløjen var altså bundet op på målsætningen, det var bare om at føre den ud i livet. Og endnu senere, for blot et år siden, holdt Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, en replanlægning af FM-båndet op som en gulerod for sine partifæller i folketingsgruppen i et forsøg på at få sin vilje på et andet område.
Så hvorfor har regeringen nu helt opgivet målsætningen? Svaret er enkelt: Ingen af de aktører, der allerede er på markedet, har nogen interesse i at få nye konkurrenter. Hverken Danmarks Radio med dets fire(!) landsdækkende radiokanaler eller de kommercielle ejere af NOVA fm og Radio 100FM. Og sådan er det altid med en regering, der ikke er drevet af principper, men i stedet af hensynet til egen magelighed: De etablerede kræfter vinder, for de har mest at tabe og gør derfor den største indsats for at bevare deres privilegier. Det selvom resten af samfundet ville have gavn af, at de blev udfordret på et mere pluralistisk marked med flere udbydere.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen proklamerede en kulturkamp halvandet år efter sin tiltræden. Få steder kunne den være ført mere effektivt end på medieområdet, hvor statsejede medier sidder på flæsket, både når det gælder radio og tv. Men siden er der absolut intet sket for at nedbryde Danmarks Radios og TV 2's dominans. Tværtimod, har de med skatteydermidler og priviligeret status i ryggen udvidet med flere radio- og tv-kanaler samt gjort en stor indsats for også at blive dominerende spillere på internettet.
En socialdemokratisk regering ville stort set ikke have gjort noget anderledes, end den borgerlige regering har gjort. Det er en skændsel.
