Den svenske erhvervsmand Lars Einar Engström er et af tidens hotteste navne i den offentlige debat i Danmark. Det skyldes, at hans bog, En mandschauvinists bekendelser, er blevet oversat til dansk og har givet ny næring til den gamle debat om kvindernes påståede undertrykkelse i erhvervslivet. Engströms bog er et stykke bekendelseslitteratur, hvor han fortæller om alle sine synder: Han har fravalgt kvinder til chefstillinger, fordi han har været bekymret for, om de skulle blive gravide, han har betragtet kvinder som sexobjekter, han har fortalt historier videre, om kvinder som angiveligt blev forfremmet, fordi de gik i seng med chefen, han har også fortalt kvindevittigheder, han har oplevet en kvindelig it-chef blive nærmest mobbet ud en virksomhed af mænd o.s.v. Der er meget, som skal bekendes, nu han er i gang.
Men ingen af delene dokumenterer eller forklarer, at kvinder holdes uretfærdigt nede i erhvervslivet. At fravælge en kvinde til et vigtigt job, fordi man er bange for, at hun vil holde barsel i et år, er ikke mere uretfærdigt end at fravælge en mand til stillingen, fordi man frygter, at han vil holde orlov for at udleve en gammel drøm om at trille jorden rundt på cykel - tilstedeværelsen af et nyfødt barn gør ikke fraværet mindre skadeligt for virksomheden end cykelturen. At en mand betragter kvinder som sexobjekter, udelukker for det første ikke, at hun også kan være objekt for hans forventninger om dygtig arbejdskraft, og for det andet ser kvinder også på mænd som objekter, det er bare oftere som objekter til opnåelse af højere social status gennem giftermål end tilfældig sex på skrivebordet. At han har viderebragt historier om kvinder, som skulle være nået til tops, fordi de gik i intim nærkontakt med CEO'en, er vel ikke værre end alle de historier, som han sikkert også har fortalt videre om mænd, som blev forfremmet, fordi de altid talte chefen efter munden. At mændene på arbejdspladsen har udvekslet vittigheder om og moret sig på bekostning af kvinder, kan vel sammenlignes med alle de grimme ting, som kvinder siger til hinanden, når de nedgør mænd. Og at han har oplevet en kvindelig chef forlade en virksomhed efter at have været frosset ude er vel ikke nyt i forhold til, hvad han også har oplevet mandlige chefer blive.
Alle disse oplevelser, som Lars Einar Engström har haft, siger med andre intet om, at der skulle være uretfærdigt få kvinder i toppen af erhvervslivet. Der kan være koldt på toppen og også på vejen derop, javel, men Engström dokumenterer ikke, at der er koldere for kvinder end for mænd. Er det måske bare mandschauvinisten i ham, der taler, når han ikke tror, kvinder kan tåle mosten - modsat mænd?
Tilbage står én forklaring, som kan belyse det hele uden at skulle ty til belejlige konspirationsteorier: Når kvinder ikke så ofte som mænd er med i toppen af erhvervslivet, så skyldes det, at færre kvinder end mænd er villige til at kæmpe så hårdt for sagen, som det er nødvendigt, og tilsidesætte så meget andet i livet herunder familielivet, for at nå derop. At det forholder sig sådan, kan kvinder i øvrigt primært takke sig selv for. Så længe de i høj grad udvælger fædrene til deres børn efter disses evne til at score kassen, så længe vil mændene kappes om de attraktive kvinder ved mere indædt end kvinderne at kæmpe for de flotte karrierer.
Men ingen af delene dokumenterer eller forklarer, at kvinder holdes uretfærdigt nede i erhvervslivet. At fravælge en kvinde til et vigtigt job, fordi man er bange for, at hun vil holde barsel i et år, er ikke mere uretfærdigt end at fravælge en mand til stillingen, fordi man frygter, at han vil holde orlov for at udleve en gammel drøm om at trille jorden rundt på cykel - tilstedeværelsen af et nyfødt barn gør ikke fraværet mindre skadeligt for virksomheden end cykelturen. At en mand betragter kvinder som sexobjekter, udelukker for det første ikke, at hun også kan være objekt for hans forventninger om dygtig arbejdskraft, og for det andet ser kvinder også på mænd som objekter, det er bare oftere som objekter til opnåelse af højere social status gennem giftermål end tilfældig sex på skrivebordet. At han har viderebragt historier om kvinder, som skulle være nået til tops, fordi de gik i intim nærkontakt med CEO'en, er vel ikke værre end alle de historier, som han sikkert også har fortalt videre om mænd, som blev forfremmet, fordi de altid talte chefen efter munden. At mændene på arbejdspladsen har udvekslet vittigheder om og moret sig på bekostning af kvinder, kan vel sammenlignes med alle de grimme ting, som kvinder siger til hinanden, når de nedgør mænd. Og at han har oplevet en kvindelig chef forlade en virksomhed efter at have været frosset ude er vel ikke nyt i forhold til, hvad han også har oplevet mandlige chefer blive.
Alle disse oplevelser, som Lars Einar Engström har haft, siger med andre intet om, at der skulle være uretfærdigt få kvinder i toppen af erhvervslivet. Der kan være koldt på toppen og også på vejen derop, javel, men Engström dokumenterer ikke, at der er koldere for kvinder end for mænd. Er det måske bare mandschauvinisten i ham, der taler, når han ikke tror, kvinder kan tåle mosten - modsat mænd?
Tilbage står én forklaring, som kan belyse det hele uden at skulle ty til belejlige konspirationsteorier: Når kvinder ikke så ofte som mænd er med i toppen af erhvervslivet, så skyldes det, at færre kvinder end mænd er villige til at kæmpe så hårdt for sagen, som det er nødvendigt, og tilsidesætte så meget andet i livet herunder familielivet, for at nå derop. At det forholder sig sådan, kan kvinder i øvrigt primært takke sig selv for. Så længe de i høj grad udvælger fædrene til deres børn efter disses evne til at score kassen, så længe vil mændene kappes om de attraktive kvinder ved mere indædt end kvinderne at kæmpe for de flotte karrierer.
