Dette er en illustration af en fiasko. Fiaskoen handler ikke kun om fleksjobydelsen, som skulle få antallet af førtidspensionister ned, men ikke lykkedes med det, og i stedet blot blev endnu en ordning for danskere, som gerne vil yde det halve, men nyde det hele.
Det er selve velfærdsstatens fiasko, en fiasko for hele den danske model som illustreres. For fleksjobydelsen gør kun, hvad alle de andre overførselsindkomster, som danskerne er blevet introduceret for de seneste 50 år, allerede har gjort før den: Den skaber en ny gruppe offentligt forsørgede.
I teorien er alle disse ydelser opfundet for at møde en given efterspørgsel efter offentlig hjælp. I praksis har det vist sig, at deres mest vidtrækkende effekt er, at de skaber deres egen efterspørgsel. Grupper, som aldrig tidligere har haft behov for at blive ernæret af det offentlige, ser pludselig en mulighed - og tager den.
Sådan forøgede velfærdsstaten i løbet af sine første 50 år antallet offentligt forsørgede danskere fra godt 200.000 i 1960 til cirka det firedobbelte i dag. Og denne udvikling fortsætter altså hver gang, politikerne finder på en ny ydelse.
Det er selve velfærdsstatens fiasko, en fiasko for hele den danske model som illustreres. For fleksjobydelsen gør kun, hvad alle de andre overførselsindkomster, som danskerne er blevet introduceret for de seneste 50 år, allerede har gjort før den: Den skaber en ny gruppe offentligt forsørgede.
I teorien er alle disse ydelser opfundet for at møde en given efterspørgsel efter offentlig hjælp. I praksis har det vist sig, at deres mest vidtrækkende effekt er, at de skaber deres egen efterspørgsel. Grupper, som aldrig tidligere har haft behov for at blive ernæret af det offentlige, ser pludselig en mulighed - og tager den.
Sådan forøgede velfærdsstaten i løbet af sine første 50 år antallet offentligt forsørgede danskere fra godt 200.000 i 1960 til cirka det firedobbelte i dag. Og denne udvikling fortsætter altså hver gang, politikerne finder på en ny ydelse.
