Der mangler penge i kassen frem mod 2015, hvis regeringen vil overholde sin langsigtede økonomiske plan for en holdbar offentlig økonomi. Mange har sagt det før, men nu siger også Arbejdsmarkedskommissionen det, og den har regeringen selv nedsat, så nu vil den vel lytte ... i et eller andet omfang.
Problemet er jo ikke så stort, sølle 14 mia. kroner ud af et statsbudget på over 800 mia. kroner, men eftersom regeringen ikke er kendt for sin vilje til at træffe beslutninger, der kan få mere end fem modtagere af en offentlig ydelse til at beklage sig i TV-Avisen, så vil man alligevel krympe sig på Slotsholmen.
Det offentlige forbrug er som altid fredet, det kan ifølge regeringen kun gå en vej, og det er opad. Bruger regeringen ét år et ufatteligt stort beløb, så må den nødvendigvis næste år bruge et ufatteligt stort beløb plus halvanden procent, det synes at være en naturlov på linje med tyngdekraften. De offentligt forsørgede vil regeringen heller ikke tage noget fra, selvom lavere overførselsindkomster uden nogen som helst tvivl ville kunne skaffe de 50.000 ekstra i arbejde, som kan løse finansieringsproblemet.
Tilbage står kun den mulighed, at de danskere, der er i arbejde, skal arbejde mere, men eftersom vi ikke lever i en arbejdslejr, hvor finansminister Lars Løkke Rasmussen kan svinge pisken over sine undersåtter, mens han selv nyder en flaske rødvin eller to betalt af de samme undersåtter, så har regeringen kun én mulighed, nemlig at sænke skatten på arbejde.
Når Skattekommissionen - endnu en kommission som regeringen har nedsat - derfor om senest ti måneder spiller ud med sine anbefalinger om, hvordan skatten på den sidst tjente krone kan sænkes, så kan man godt forvente, at regeringen faktisk vil lytte. Man kan dog ikke forvente, at en lavere indtægtsskat vil blive finansieret af sparsommelighed, men derimod af højere skatter og afgifter på andre områder - forbrug og bolig eksempelvis.
Sådan ligger landet. De danskere, der i forvejen arbejder, skal arbejde mere. Men ikke for at få et højere privatforbrug. Kun for at få råd til at betale alle de nye afgifter og skatter, som regeringen agter at pålægge dem.
Hvis man gerne vil have mere tilbage til sig selv, når politikerne har taget, hvad de vil have, er der fortsat kun en mulighed: At emigrere. Borgerlig regering eller ej.
Problemet er jo ikke så stort, sølle 14 mia. kroner ud af et statsbudget på over 800 mia. kroner, men eftersom regeringen ikke er kendt for sin vilje til at træffe beslutninger, der kan få mere end fem modtagere af en offentlig ydelse til at beklage sig i TV-Avisen, så vil man alligevel krympe sig på Slotsholmen.
Det offentlige forbrug er som altid fredet, det kan ifølge regeringen kun gå en vej, og det er opad. Bruger regeringen ét år et ufatteligt stort beløb, så må den nødvendigvis næste år bruge et ufatteligt stort beløb plus halvanden procent, det synes at være en naturlov på linje med tyngdekraften. De offentligt forsørgede vil regeringen heller ikke tage noget fra, selvom lavere overførselsindkomster uden nogen som helst tvivl ville kunne skaffe de 50.000 ekstra i arbejde, som kan løse finansieringsproblemet.
Tilbage står kun den mulighed, at de danskere, der er i arbejde, skal arbejde mere, men eftersom vi ikke lever i en arbejdslejr, hvor finansminister Lars Løkke Rasmussen kan svinge pisken over sine undersåtter, mens han selv nyder en flaske rødvin eller to betalt af de samme undersåtter, så har regeringen kun én mulighed, nemlig at sænke skatten på arbejde.
Når Skattekommissionen - endnu en kommission som regeringen har nedsat - derfor om senest ti måneder spiller ud med sine anbefalinger om, hvordan skatten på den sidst tjente krone kan sænkes, så kan man godt forvente, at regeringen faktisk vil lytte. Man kan dog ikke forvente, at en lavere indtægtsskat vil blive finansieret af sparsommelighed, men derimod af højere skatter og afgifter på andre områder - forbrug og bolig eksempelvis.
Sådan ligger landet. De danskere, der i forvejen arbejder, skal arbejde mere. Men ikke for at få et højere privatforbrug. Kun for at få råd til at betale alle de nye afgifter og skatter, som regeringen agter at pålægge dem.
Hvis man gerne vil have mere tilbage til sig selv, når politikerne har taget, hvad de vil have, er der fortsat kun en mulighed: At emigrere. Borgerlig regering eller ej.
