I de seneste dage har det ikke skortet på historier om børn, unge og nutidens ringe opdragelse; Vold mod lærere (fra både elever og deres forældre), ukontrollable teenagere og stigende vold begået af unge (mod hinanden og særligt mod embedsmænd). Og eksperterne står nærmest i kø for at fortælle om årsagen: det er opdragelsen i de små hjem, der er noget galt med. Forældre formår ikke at sætte grænser og indpode poderne med det fornødne ansvar for sig selv og almen respekt for andre mennesker.
Der er tale om et kolossalt skred i værdierne, og kigger man længere tilbage i statistikkerne, vil man se, at den stigende vold og respektløshed ikke er en nyt fænomen. Volden er steget stødt de sidste 40 år, og det er svært ikke at se dette værdiskred som en del af det store værdiskred, der har fundet sted her i landet de seneste ca. 40 år. Det værdiskred der handler om kollektiviseringen af det personlige ansvar, som har sin kim i velfærdstatens fremkomst for godt 40 år siden.
Hvis den sidste skanse er velfærdstaten - og ikke dig selv og din familie - er tilskyndelsen til at kaste håndklædet i ringen så meget desto større, og risikoen og tabet så meget mindre. Fårk det mand.
Velfærdsstatens største bedrift er eroderingen af det personlige ansvar. Civilsuveræniteten er, stødt og sikkert, blevet nationaliseret og med det civilsamfundets ansvarsfølelse. Det vi har brug for mere end nogensinde, er en privatisering af det personlige ansvar, så det kommer tilbage i civilsamfundets hænder. Det er den borgerlige værdikamps første skanse. Giv os ansvaret tilbage.
