En arbejdsgruppe under Retsplejerådet er fremkommet med det forslag, at private kreditorer nu i lighed med det offentlige skal have mulighed for at inddrive gæld direkte i skyldneres lønudbetaling. Det er en god idé. Som gældsinddrivelsen fungerer i dag, kan tankeløse mennesker, snydere og bedragere helt omkostningsfrit sætte sig i gæld uden at skulle risikere at betale deres kreditorer tilbage. Simpelthen fordi omkostningerne ved at indlede en inkasso-sag ofte er for store sammenlignet med udbyttet for virksomhederne.
SF er naturligvis imod: "Dem med økonomiske problemer er ofte dem med lave indtægter, det her vil ødelægge deres økonomi," siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, til politiken.dk. Til det er der kun at sige, at dem med lave indtægter jo så må undlade at købe så mange fladskærme på afbetaling og "billige" mobiltelefoner med abonnementsbinding, som de gør i dag.
Sandheden er, at det ikke nødvendigvis er folk med lave indkomster, som har problemer med at betale lån tilbage. Der er f.eks. ikke en overrepræsentation af studerende i RKI. Det er først og fremmest de tankeløse og de kyniske, som ikke betaler deres regninger. Det er folk, som bekymrer sig for lidt om at betale, hvad de skylder, fordi de kun kan mønstre interessere for andre folks penge, når de skal lånes, ikke når de skal betales tilbage.
En større sikkerhed for, at den private gæld kan inddrives, vil få disse mennesker til at tænke sig om en ekstra gang, før de optager lån, som de ikke har råd eller lyst til at betale tilbage. Forslaget om løntilbageholdelse er derfor ikke kun til gavn for kreditorerne, men også for mennesker, som skal have hjælp til at holde sig på dydens smalle sti.
SF er naturligvis imod: "Dem med økonomiske problemer er ofte dem med lave indtægter, det her vil ødelægge deres økonomi," siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, til politiken.dk. Til det er der kun at sige, at dem med lave indtægter jo så må undlade at købe så mange fladskærme på afbetaling og "billige" mobiltelefoner med abonnementsbinding, som de gør i dag.
Sandheden er, at det ikke nødvendigvis er folk med lave indkomster, som har problemer med at betale lån tilbage. Der er f.eks. ikke en overrepræsentation af studerende i RKI. Det er først og fremmest de tankeløse og de kyniske, som ikke betaler deres regninger. Det er folk, som bekymrer sig for lidt om at betale, hvad de skylder, fordi de kun kan mønstre interessere for andre folks penge, når de skal lånes, ikke når de skal betales tilbage.
En større sikkerhed for, at den private gæld kan inddrives, vil få disse mennesker til at tænke sig om en ekstra gang, før de optager lån, som de ikke har råd eller lyst til at betale tilbage. Forslaget om løntilbageholdelse er derfor ikke kun til gavn for kreditorerne, men også for mennesker, som skal have hjælp til at holde sig på dydens smalle sti.
