Hvorfor er det nødvendigt med en ny EU-traktat? Fordi den vil gøre det
nemmere at træffe beslutninger, svarer politikerne. Men er det godt?
Ikke hvis man synes, at der i forvejen bliver besluttet for meget i
Bruxelles - så er det faktisk ret skidt.
Det er f.eks. ikke en god ting, hvis det bliver nemmere at træffe beslutninger om fælles minimumsskatter. Tænk hvis EU-systemet bestemmer sig for, at der ikke må opkræves mindre end 25 procent moms. Så forsvinder alle grunde til, at Danmark skal sænke momsen af hensyn til grænsehandlen. Så må vi vinke farvel til et velkomment pres på de danske politikere for at mindske de horribelt høje forbrugsskatter herhjemme. Det samme med selskabsskatten hvor en del lande er fortørnede over den lave skatteprocent i Irland, der har tiltrukket masser af investeringer og virksomheder, og som på rekordtid har hævet landet fra at være et af de fattigste lande i EU til i dag at være det rigeste EU-land. Tænk hvis disse højskattelande bruger den nemmere beslutningsadgang til at presse Irland til at hæve selskabsskatten, så de selv kan have høje skatter uden af udsættes for konkurrence. Det ville være ødelæggende for Europas konkurrenceevne.
At gøre det nemmere for politikere at træffe beslutninger er naturligvis noget, man på venstrefløjen traditionelt vil opfatte som et gode. Her har man blind tillid til, at jo flere beslutninger, der bliver truffet af det politiske system, jo bedre og jo mere demokratisk er det. På den borgerlige fløj har man den noget anderledes opfattelse, at et ordentlig folkestyre må indeholde så vid en selvbestemmelse for den enkelte borger som muligt, og den fremmes ikke ved, at politikerne tiltager sig mere magt, end de allerede i dag har.
Vi kender endnu ikke den kommende EU-traktat i sin endelige udformning, men når den foreligger, så skal der gerne være betydelige fordele involveret for borgerlige danskere, hvis de skal kunne opveje, at EU-systemet får nemmere ved at regere rundt med os. Ellers bør borgerlige danskeres svar på den folkeafstemning, som vi forhåbentlig får, være et klart nej.
Deltag også i afstemningen på forsiden
Det er f.eks. ikke en god ting, hvis det bliver nemmere at træffe beslutninger om fælles minimumsskatter. Tænk hvis EU-systemet bestemmer sig for, at der ikke må opkræves mindre end 25 procent moms. Så forsvinder alle grunde til, at Danmark skal sænke momsen af hensyn til grænsehandlen. Så må vi vinke farvel til et velkomment pres på de danske politikere for at mindske de horribelt høje forbrugsskatter herhjemme. Det samme med selskabsskatten hvor en del lande er fortørnede over den lave skatteprocent i Irland, der har tiltrukket masser af investeringer og virksomheder, og som på rekordtid har hævet landet fra at være et af de fattigste lande i EU til i dag at være det rigeste EU-land. Tænk hvis disse højskattelande bruger den nemmere beslutningsadgang til at presse Irland til at hæve selskabsskatten, så de selv kan have høje skatter uden af udsættes for konkurrence. Det ville være ødelæggende for Europas konkurrenceevne.
At gøre det nemmere for politikere at træffe beslutninger er naturligvis noget, man på venstrefløjen traditionelt vil opfatte som et gode. Her har man blind tillid til, at jo flere beslutninger, der bliver truffet af det politiske system, jo bedre og jo mere demokratisk er det. På den borgerlige fløj har man den noget anderledes opfattelse, at et ordentlig folkestyre må indeholde så vid en selvbestemmelse for den enkelte borger som muligt, og den fremmes ikke ved, at politikerne tiltager sig mere magt, end de allerede i dag har.
Vi kender endnu ikke den kommende EU-traktat i sin endelige udformning, men når den foreligger, så skal der gerne være betydelige fordele involveret for borgerlige danskere, hvis de skal kunne opveje, at EU-systemet får nemmere ved at regere rundt med os. Ellers bør borgerlige danskeres svar på den folkeafstemning, som vi forhåbentlig får, være et klart nej.
Deltag også i afstemningen på forsiden
