Indtil 1994, hvor rockbandet TV-2 gjorde så tykt grin med det, var det voldsomt populært i meningsdannende kredse at give samfundet skylden for alle de dumme og onde ting, som mennesker gør mod sig selv og andre. Det foregik næsten som i TV-2's sang:
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig af helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Da TV-2 gjorde ordene til landeplage, så grinte vi alle af det, for det var jo altså lige godt tosset, sådan at give alle andre end sig selv skylden for sine handlinger.
Men visse mennesker kan bare ikke håndtere det koncept, at vi selv skulle være ansvarlige for vores gerninger, så nu har de i stedet fundet en ny krog med et andet navn, som ansvaret kan hænges op på: Sygdomme, skader og medfødte genetiske defekter. Der er en forklaring til enhver: Er man agressiv eller hysterisk, så kan man give skylden til arbejdsrelateret stress. Drikker man for meget, så er man alkoholiker, hvilket vidt og bredt betragtes som en sygdom og ikke som en livsstil. Er man doven, så kan man søge optagelse i Landsforeningen for Udbrændte. Er man voldelig, så kan man vifte med et papir fra lægen, hvor der står, at man har DAMP.
Hvad angår DAMP, eller ADHD som man i dag kalder det, så er der nu heldigvis sagkyndige, som tænder advarselslamperne: Alt for mange uopdragne børn får stillet en medicinsk diagnose, blot fordi de egentligt ansvarlige vil fritages for skyld. "For mange forældre er det nemmere at acceptere en diagnose end at erkende, at man er en mangelfuld forælder," siger professor i pædagogik Niels Egelund.
Mange vil gå langt for at undslippe det personlige ansvar, endda så langt at de er villig til pumpe deres uopdragne børn med nyttesløs medicin for at bilde sig selv ind, at de er ansvarsfri. Disse forældre burde have et spark bagi!
Jeg sidder her på Viby Torv og sumper med en guldøl
og en drøm der forlængst er forbi
Jeg er træf af mig selv, mit liv, min hund, min kat
min kone har forladt mig. Hun er syg oveni
Jeg kan ikke klare at leve. Jeg kan ikke klare at dø
Jeg kan slet ikke klare mig selv
Jeg keder mig af helvedes til, jeg tror jeg går ud
og slår en eller anden tilfældig ihjel
Det' samfundets skyld
Ja, det er samfundets skyld
Samfundets skyld!
Da TV-2 gjorde ordene til landeplage, så grinte vi alle af det, for det var jo altså lige godt tosset, sådan at give alle andre end sig selv skylden for sine handlinger.
Men visse mennesker kan bare ikke håndtere det koncept, at vi selv skulle være ansvarlige for vores gerninger, så nu har de i stedet fundet en ny krog med et andet navn, som ansvaret kan hænges op på: Sygdomme, skader og medfødte genetiske defekter. Der er en forklaring til enhver: Er man agressiv eller hysterisk, så kan man give skylden til arbejdsrelateret stress. Drikker man for meget, så er man alkoholiker, hvilket vidt og bredt betragtes som en sygdom og ikke som en livsstil. Er man doven, så kan man søge optagelse i Landsforeningen for Udbrændte. Er man voldelig, så kan man vifte med et papir fra lægen, hvor der står, at man har DAMP.
Hvad angår DAMP, eller ADHD som man i dag kalder det, så er der nu heldigvis sagkyndige, som tænder advarselslamperne: Alt for mange uopdragne børn får stillet en medicinsk diagnose, blot fordi de egentligt ansvarlige vil fritages for skyld. "For mange forældre er det nemmere at acceptere en diagnose end at erkende, at man er en mangelfuld forælder," siger professor i pædagogik Niels Egelund.
Mange vil gå langt for at undslippe det personlige ansvar, endda så langt at de er villig til pumpe deres uopdragne børn med nyttesløs medicin for at bilde sig selv ind, at de er ansvarsfri. Disse forældre burde have et spark bagi!
