Livet er ikke retfærdigt og da slet ikke for sultens slavehær, der ellers så frem til sine lektioner om kapitalismens ubarmhjertighed i Ritts Røde Skole, men nu må sande, at der helt uhørt opkræves 175 kroner for at deltage! Det er jo en halv dagsløn, fnyser kammerat Søren Jessen fra Frederiksberg, som nok havde forventet andet af et parti, der holder gratis skolegang op som en menneskeret på linje med det ydmyge frokostbord på LO-Skolen i Helsingør, hvor man jo naturligvis heller aldrig har betalt en krone for de usle rester, som kapitalen har levnet den danske arbejderklasse.
Kammerat Diana Kofod, der er organisationssekretær i København og en af de ansvarlige for arrangementet, forklarer, at det på grund af en uventet stor tilstrømning har været nødvendigt at henlægge skolegangen til et spisested på Amager. Hun påpeger, at gebyret ikke engang dækker leje af lokaler, og at den røde undervisning således ikke er en pengemaskine. Men kunne man så ikke have fået skatteyderne til at betale, som man plejer, lyder modspørgsmålet naturligvis så. Men her ser vi igen kapitalismen stikke sit væmmelige fjæs frem, for der er endnu ikke offentlig støtte til fraktionsdannelse i de politiske partier - undertrykkelsen er total!
Ud af de 375, der har indskrevet sig i Den Røde Skole, har kun 200 indbetalt girokortet med de 175 kroner. Resten, det siger sig selv, har grundet det rædsomme liv på fattigdomstærsklen set sig nødsaget til at prioritere de mere basale fornødenheder, som det kapitalistiske forbrugssamfund pådutter det proletariske liv: Star Tour-rejsen til Teneriffe i februar, det nye fladskærms-tv, Skoda Favorit'en i carporten f.eks.
Der må kunne gøres noget her. Ritt må gøre noget. Hvorfor i al verden har hun ellers løjet sig til magten i København med løfter om 5.000 boliger til 5.000 kroner, hvis ikke for at kunne bruge magten til også at hjælpe de svage i egne rækker?
Kammerat Diana Kofod, der er organisationssekretær i København og en af de ansvarlige for arrangementet, forklarer, at det på grund af en uventet stor tilstrømning har været nødvendigt at henlægge skolegangen til et spisested på Amager. Hun påpeger, at gebyret ikke engang dækker leje af lokaler, og at den røde undervisning således ikke er en pengemaskine. Men kunne man så ikke have fået skatteyderne til at betale, som man plejer, lyder modspørgsmålet naturligvis så. Men her ser vi igen kapitalismen stikke sit væmmelige fjæs frem, for der er endnu ikke offentlig støtte til fraktionsdannelse i de politiske partier - undertrykkelsen er total!
Ud af de 375, der har indskrevet sig i Den Røde Skole, har kun 200 indbetalt girokortet med de 175 kroner. Resten, det siger sig selv, har grundet det rædsomme liv på fattigdomstærsklen set sig nødsaget til at prioritere de mere basale fornødenheder, som det kapitalistiske forbrugssamfund pådutter det proletariske liv: Star Tour-rejsen til Teneriffe i februar, det nye fladskærms-tv, Skoda Favorit'en i carporten f.eks.
Der må kunne gøres noget her. Ritt må gøre noget. Hvorfor i al verden har hun ellers løjet sig til magten i København med løfter om 5.000 boliger til 5.000 kroner, hvis ikke for at kunne bruge magten til også at hjælpe de svage i egne rækker?
