100 eksperter, som primært kommer fra landets fem universiteter og to handelshøjskoler, har for Berlingske Nyhedsmagasin vurderet, at Dansk Folkepartis toppersoner har mere magt, når det handler om at påvirke samfundets udvikling, end spidserne fra Det Konservative Folkeparti. Det er rigtigt set. I regeringssamarbejdet mellem Venstre og de Konservative har sidstnævnte lige siden 2001 været absolut lillebror. Engang i mellem har Bendtsen & Co. pippet op med et særstandpunkt - og det har man så ikke fået gennemført, med mindre Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen selv har opfattet det som en god idé. Omvendt har Dansk Folkeparti sat sig tydelige spor, især under de årlige finanslovsforhandlinger.
I stedet for indflydelse har de Konservative fået ministerposter, med alt hvad dertil hører: Millionløn, lækker bil med chauffør, sekretærer på hver en finger, et stort embedsmandsapparat til rådighed, formidabel pensionsordning, prestige, møder med Dronningen o.s.v. Det er noget, der batter. Ganske vist ikke for den der gerne vil gøre en forskel i forhold til samfundets indretning, som ekspertpanelet påpeger, men for mennesker, som vil have statussymboler og penge til sig selv uden at besidde de evner, der kræves i det pulserende erhvervsliv, fås det ikke bedre noget sted.
De Konservative ministre kan altså være lykkelige på egne vegne. Men hvad siger man i deres bagland? Er det derfor, man kravler i lygtepæle med plakater på kolde vinteraftner? Er det, hvad man kæmper for, når man går fra hus til hus med pjecer fra den lokale folketingskandidat? Synes man mon, at man har fået valuta for sin indsats? Eller ville man gerne have byttet ministrenes vellevned med Dansk Folkepartis indflydelse?
Det Konservative Folkepartis bagland bør indse, at partiets bosser ikke altid har de samme interesser som græsrødderne. I toppen kan man få store personlige gevinster af regeringsdeltagelse, uden at partiets idealister får noget som helst i form af indflydelse på samfundsudviklingen. Derfor er det baglandet, der skal stille sig kritisk an og kræve af toppen, at den faktisk skal have anden betaling for regeringsdeltagelsen end status og kontanter. Og at toppen endda skal være beredt på at forlade regeringen, hvis Venstre kun vil dele taburetter og ikke reel magt.
Det værste der kan ske, er at man bliver stillet mere frit i forhold til Venstre, ligesom Dansk Folkeparti er det i dag. Og at man kan udnytte det.
I stedet for indflydelse har de Konservative fået ministerposter, med alt hvad dertil hører: Millionløn, lækker bil med chauffør, sekretærer på hver en finger, et stort embedsmandsapparat til rådighed, formidabel pensionsordning, prestige, møder med Dronningen o.s.v. Det er noget, der batter. Ganske vist ikke for den der gerne vil gøre en forskel i forhold til samfundets indretning, som ekspertpanelet påpeger, men for mennesker, som vil have statussymboler og penge til sig selv uden at besidde de evner, der kræves i det pulserende erhvervsliv, fås det ikke bedre noget sted.
De Konservative ministre kan altså være lykkelige på egne vegne. Men hvad siger man i deres bagland? Er det derfor, man kravler i lygtepæle med plakater på kolde vinteraftner? Er det, hvad man kæmper for, når man går fra hus til hus med pjecer fra den lokale folketingskandidat? Synes man mon, at man har fået valuta for sin indsats? Eller ville man gerne have byttet ministrenes vellevned med Dansk Folkepartis indflydelse?
Det Konservative Folkepartis bagland bør indse, at partiets bosser ikke altid har de samme interesser som græsrødderne. I toppen kan man få store personlige gevinster af regeringsdeltagelse, uden at partiets idealister får noget som helst i form af indflydelse på samfundsudviklingen. Derfor er det baglandet, der skal stille sig kritisk an og kræve af toppen, at den faktisk skal have anden betaling for regeringsdeltagelsen end status og kontanter. Og at toppen endda skal være beredt på at forlade regeringen, hvis Venstre kun vil dele taburetter og ikke reel magt.
Det værste der kan ske, er at man bliver stillet mere frit i forhold til Venstre, ligesom Dansk Folkeparti er det i dag. Og at man kan udnytte det.
