Leder: Danske soldater i kamp for ... totalitær islamisme

Ni danske soldater er foreløbig blevet dræbt på deres mission for skabelsen af demokrati i Afghanistan, en drøm som danske politikere helt omkostni...

Slettet Bruger,

04/03/2008

Ni danske soldater er foreløbig blevet dræbt på deres mission for skabelsen af demokrati i Afghanistan, en drøm som danske politikere helt omkostningsløst for dem selv kan udleve, mens andre altså må dø for det. Et led i bestræbelserne på vejen mod det store, lysende mål i horisonten er beskyttelsen af parlamentet i Kabul, som ikke ville overleve en uge uden de internationale styrkers opbakning, fordi dets magtbase i den afghanske befolkning - som ellers hævdes at have valgt det - er alt for svag.

300 medlemmer af dette parlament gik tirsdag i demonstrationstog imod bl.a. de danske Muhammed-tegninger. "Død over islams fjender!" råbte de ærede parlamentsmedlemmer, og man må formode, at de hermed mente f.eks. bladtegner Kurt Westergaard, da det jo også var genoptrykket af hans tegning, de demonstrerede imod.

Afghanistans udenrigsminister var mandag på besøg i København, og fra ham lød også fordømmelse af tegningerne, skønt han dog ikke krævede død for nogen. Omvendt syntes han, det var vigtigere at tage afstand fra streger på et papir end fra de mennesker af hans egen tro og nationalitet, som jævnligt erklærer sig villige til at slå ihjel for at lukke munden på kritikere af islam.

Det er folk som denne udenrigsminister og hans parlamentsmedlemmer, som danske soldater dør for; med statsminister Anders Fogh Rasmussens ord fra hans besøg hos præsident Bush: "Vi har en forpligtelse til at stå ved de menneskers side i deres kamp for frihed og demokrati."

Javel, ja ... Som vi har skrevet før: Træk soldaterne hjem!

Kilde: