"Den danske computerspilbranche har et stort potentiale til at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser."
Sådan begrunder Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, bl.a. at skatteyderne nu skal skyde 47 mio. kr. i computerspil. Og det har han helt ret i, for enhver branche har potentiale til at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser, hvis staten putter millioner i den. Det gælder for alle brancher - uden undtagelse.
Spørgsmålet - hvis man holder sig til den økonomiske side af sagen - er blot, om computerspilsbranchen har et større vækstpotentiale end de andre brancher, som danskerne kan lægge deres forbrug hos, hvis ikke Mogens Jensen skulle få held til at konfiskere dem til computerspil. For de penge, han vil uddele, skal jo komme et sted fra, de kan ikke blot plukkes på træerne. Andre brancher må derfor miste de 47 mio. kr.
Spørgsmålet er også, om danskerne bliver lykkeligere af dansk producerede computerspil end af f.eks. udenlandske computerspil, en film i biografen eller en charterferie til Thailand. Det spørgsmål kan nemt besvares, for hvis danskerne vitterligt foretrak dansk producerede computerspil over alt det andet gode, som de kan købe for deres penge, så ville det slet ikke være nødvendigt for Mogens Jensen at hive de 47 mio. kr. op af lommerne på dem. Så ville de helt af sig selv lægge deres forbrug, hvor kulturordføreren ønsker, at det skal lægges.
Gennemføres Mogens Jensens idé, så forringes danskernes velfærd altså. De tvinges til at bruge deres penge på computerspil, selvom de i virkeligheden hellere ville have haft noget andet. Det har da ikke meget med et velfærdssamfund at gøre.
Sådan begrunder Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, bl.a. at skatteyderne nu skal skyde 47 mio. kr. i computerspil. Og det har han helt ret i, for enhver branche har potentiale til at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser, hvis staten putter millioner i den. Det gælder for alle brancher - uden undtagelse.
Spørgsmålet - hvis man holder sig til den økonomiske side af sagen - er blot, om computerspilsbranchen har et større vækstpotentiale end de andre brancher, som danskerne kan lægge deres forbrug hos, hvis ikke Mogens Jensen skulle få held til at konfiskere dem til computerspil. For de penge, han vil uddele, skal jo komme et sted fra, de kan ikke blot plukkes på træerne. Andre brancher må derfor miste de 47 mio. kr.
Spørgsmålet er også, om danskerne bliver lykkeligere af dansk producerede computerspil end af f.eks. udenlandske computerspil, en film i biografen eller en charterferie til Thailand. Det spørgsmål kan nemt besvares, for hvis danskerne vitterligt foretrak dansk producerede computerspil over alt det andet gode, som de kan købe for deres penge, så ville det slet ikke være nødvendigt for Mogens Jensen at hive de 47 mio. kr. op af lommerne på dem. Så ville de helt af sig selv lægge deres forbrug, hvor kulturordføreren ønsker, at det skal lægges.
Gennemføres Mogens Jensens idé, så forringes danskernes velfærd altså. De tvinges til at bruge deres penge på computerspil, selvom de i virkeligheden hellere ville have haft noget andet. Det har da ikke meget med et velfærdssamfund at gøre.
