To af verdens dygtigste boksere har forsøgt at forlade Cuba, mens de havde muligheden ved de panamerikanske boksemesterskaber i Brasilien. Desværre ser det ud til, at de nu vil blive tilbageleveret til diktator Fidel Castro, der ikke tillader sine undersåtter at forlade landet. For hundredetusinder af cubanere er det dog lykkedes at flygte fra deres fødeland i Castros alt for lange regeringstid, ofte ved brug af spektakulære fartøjer som f.eks. gamle amerikanerbiler, der er blevet ombygget til både.
Imens går danske unge og en knap så ung faglærer og tv-kok rundt med t-shirts med billede af Che Guevara, Fidel Castros gamle revolutionsfælle og senere dommer og bøddel i det berygtede La Cabana fængsel, hvor mindst 164 personer blev henrettet, mens han ledte stedet. De var modstandere af Fidel og Ches kommunistiske regime, og det var "henrettelsespælens pædagogik", som Che kaldte det, der blev udført der. Lidt noget andet end den rundkredspædagogik, som mange af hans danske fans er tilhængere af. Disse t-shirtklædte unge ville formentlig selv have tilbragt adskillige år af deres liv i en af de cubanske forbedringslejre, som Che Guevara oprettede den første af, hvis de havde levet i Cuba i 60erne. For de hører jo høj amerikansk musik, og nogle af dem er nok også bøsser, og begge dele var grund nok til en tur i Ches arbejdslejr. Che var ikke nogen hyggelig hippie, men en forbenet, autoritær stalinist, selv efter at hele Sovjetunionen med Krustjov i spidsen havde lagt afstand til Stalins forbrydelser. Så sent som i 1960 nedlagde Che Guevara en blomsterkrans ved Stalins grav.
Ved disse unge mennesker og tv-kokken noget om alt det, når de går med Che Guevara på deres t-shirt? Det må vi gå ud fra, at de ikke gør, for ellers tvinges vi til at tænke meget dårligt om dem. Deres valg af beklædning er mere sandsynligt et udtryk for uvidenhed. De ser en fotogen mand på en t-shirt, de ved at han vist var en slags revolutionær, og da de betragter sig selv som temmelig oprørske, så tager den på for at signalere rebel-attitude.
Det bekymrende er mere, at de lever i et samfund, hvor det er muligt at være så uvidende om de forbrydelser, som er blevet begået i den revolutionære socialismes navn, at man beredvilligt vil gå rundt som levende reklamesøjle med et af dens symboler på brystet. Det tyder på, at nogen har fejlet gevaldigt i uddannelsessystemet og i den offentlige debat og nyhedsformidling.