De Konservatives leder, Bendt Bendtsen, som kun hver tredje af partiets vælgere helst ser udskiftet med en anden, hvilket ville være en katastrofe for enhver anden partileder, men er flot for en mand af hans format, bankede i bordet på førstedagen af partiets landsråd: Enten får regionerne kræftbehandlingen op i omdrejninger, eller også bliver de nedlagt, sagde han med en stemme så myndig, som den nu kan blive, når den er Bendt Bendtsens. Så overtager staten, truede han videre.
Meningen er vist, at vælgerne skal få den opfattelse ved at lytte til Bendtsen, at problemerne med den tredjerangs kræftbehandling i Danmark nemmere vil kunne løses med et statsligt sygehusvæsen end med et regionalt. Men hvorfor skulle man dog tro det? Er der da ikke også konstant ressourcemangel i forhold til den service, som borgerne har berettiget forventning om at modtage efter betaling af verdens næsthøjeste skattetryk, når servicen leveres af staten?
Jo, problemet er nøjagtigt det samme for staten, hvilket kan anskueliggøres med politiet som eksempel. Politiet, som Bendtsen jo kender indefra, er så statsligt som noget kan blive - alle betjente er i sidste ende ansat under Justitsministeriet. Ikke desto mindre oplever borgerne også her, at ressourcerne bliver spildt på latterlige petitesser som jagt på sikkerhedsseleforbrydere og cyklister, der tager et højresving for rødt lys, mens nødvendige opgaver bliver forsømt. Opklaringsprocenten for berigelseskriminalitet er f.eks. meget lav, hvilket ikke er et under, for der ydes ikke en stor indsats for at finde tyvene. Af samme grund har Danmark tredjeflest indbrud per indbygger ud af 54 lande i en undersøgelse foretaget af FN, og vi besætter andenpladsen i forhold til biltyverier.
Der kan næppe findes en person i dette land, som har den opfattelse, at den statslige drift af det danske politi, gør politiet mere effektivt end sygehusene - især ikke hvis man husker på sommerens historie om, at Københavns Politi helt rutinemæssigt udprinter onlineanmeldelser for at skrive dem ind med håndkraft i et andet computersystem. Hvorfor skulle sundhedssystemet så komme til at fungere bedre i statsligt regi?
Det, der er behov for, er noget helt, helt andet, nemlig at producenterne af sygdomsbehandling adskilles fra den automatiske adgang til sundhedspengene. Patienterne skal helt fra begyndelsen af deres sygdomsforløb have mulighed for at søge mod private alternativer til det offentlige system, og så skal pengene flytte med derover. Offentlige sygehuse, som ikke leverer en ordentlig standard og derfor ikke får nogen penge ind på kontoen, skal herefter have lov til at gå ned økonomisk og blive lukket til skræk og advarsel for de øvrige sygehuse.
Kun ved privatisering kan man anspore til en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, og ikke ved at flytte administrationen fra et offentligt led til et andet, som Bendt Bendtsen tror.
Meningen er vist, at vælgerne skal få den opfattelse ved at lytte til Bendtsen, at problemerne med den tredjerangs kræftbehandling i Danmark nemmere vil kunne løses med et statsligt sygehusvæsen end med et regionalt. Men hvorfor skulle man dog tro det? Er der da ikke også konstant ressourcemangel i forhold til den service, som borgerne har berettiget forventning om at modtage efter betaling af verdens næsthøjeste skattetryk, når servicen leveres af staten?
Jo, problemet er nøjagtigt det samme for staten, hvilket kan anskueliggøres med politiet som eksempel. Politiet, som Bendtsen jo kender indefra, er så statsligt som noget kan blive - alle betjente er i sidste ende ansat under Justitsministeriet. Ikke desto mindre oplever borgerne også her, at ressourcerne bliver spildt på latterlige petitesser som jagt på sikkerhedsseleforbrydere og cyklister, der tager et højresving for rødt lys, mens nødvendige opgaver bliver forsømt. Opklaringsprocenten for berigelseskriminalitet er f.eks. meget lav, hvilket ikke er et under, for der ydes ikke en stor indsats for at finde tyvene. Af samme grund har Danmark tredjeflest indbrud per indbygger ud af 54 lande i en undersøgelse foretaget af FN, og vi besætter andenpladsen i forhold til biltyverier.
Der kan næppe findes en person i dette land, som har den opfattelse, at den statslige drift af det danske politi, gør politiet mere effektivt end sygehusene - især ikke hvis man husker på sommerens historie om, at Københavns Politi helt rutinemæssigt udprinter onlineanmeldelser for at skrive dem ind med håndkraft i et andet computersystem. Hvorfor skulle sundhedssystemet så komme til at fungere bedre i statsligt regi?
Det, der er behov for, er noget helt, helt andet, nemlig at producenterne af sygdomsbehandling adskilles fra den automatiske adgang til sundhedspengene. Patienterne skal helt fra begyndelsen af deres sygdomsforløb have mulighed for at søge mod private alternativer til det offentlige system, og så skal pengene flytte med derover. Offentlige sygehuse, som ikke leverer en ordentlig standard og derfor ikke får nogen penge ind på kontoen, skal herefter have lov til at gå ned økonomisk og blive lukket til skræk og advarsel for de øvrige sygehuse.
Kun ved privatisering kan man anspore til en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, og ikke ved at flytte administrationen fra et offentligt led til et andet, som Bendt Bendtsen tror.
