De Konservatives forslag om at mindske omfordelingen mellem kommuner i Øst- og Vestdanmark er et velkomment indspark til en valgkamp, som hidtil ikke har handlet om andet end alle de ekstra penge, som politikerne vil bruge på vores vegne. Hvis man gik rigtigt radikalt til værks og simpelthen fjernede den kommunale udligning helt sammen med statens øvrige formynderi i forhold til kommunerne, så ville meget være vundet.
Danmark ville have været et meget bedre land, hvis kommunerne havde haft større selvbestemmelse. Ikke bare selvbestemmelse af den pjattede og uforpligtende slags, som politikerne taler om, når de hylder det nuværende kommunale selvstyre, som ikke reelt findes - men et rigtigt selvstyre med både frihed og ikke mindst ansvar.
Tænk hvis en kommune kunne sænke skatterne markant og vel at mærke få lov til at beholde overskudet fra de nye og rige skatteborgere, som uden tvivl ville flytte til kommunen. Det ville være en revolution! I dag kan det ikke lade sig gøre. Øges skattegrundlaget i en kommune, fordi den formår at tiltrække regionens mest produktive mennesker som nye indbyggere, så skal der bare betales mere i udligning til kommuner, som fastholder en høj kommuneskat, og derfor ikke har så mange højtlønnede indbyggere. Omvendt straffes en kommune ikke, selvom den blot øser nye skattekroner ud over sine sociale problemer i stedet for at gøre noget ved dem. Den får blot flere penge via udligningen.
Altså: Den kommune, der forvalter sine penge på en fornuftig måde og derfor kan sænke skatterne, så værdifulde skatteborgere har lyst til at bosætte sig i den, tvinges til at betale til den anden kommune, som gør alting forkert, og derfor må hæve skatterne og som et uundgåeligt resultat afskrækker dygtige og flittige mennesker med høje indkomster fra at slå sig ned i den.
På den måde forhindrer staten med sin udligningsordning en sund og gavnlig konkurrence mellem kommunerne om at tilbyde lavere skat, og det er af samme årsag, at Thor Pedersen hvert eneste år må kæmpe med kommuner, som bare gerne vil hæve, hæve og hæve skatterne.
En skattekonkurrence mellem kommunerne kunne have forhindret det.
Danmark ville have været et meget bedre land, hvis kommunerne havde haft større selvbestemmelse. Ikke bare selvbestemmelse af den pjattede og uforpligtende slags, som politikerne taler om, når de hylder det nuværende kommunale selvstyre, som ikke reelt findes - men et rigtigt selvstyre med både frihed og ikke mindst ansvar.
Tænk hvis en kommune kunne sænke skatterne markant og vel at mærke få lov til at beholde overskudet fra de nye og rige skatteborgere, som uden tvivl ville flytte til kommunen. Det ville være en revolution! I dag kan det ikke lade sig gøre. Øges skattegrundlaget i en kommune, fordi den formår at tiltrække regionens mest produktive mennesker som nye indbyggere, så skal der bare betales mere i udligning til kommuner, som fastholder en høj kommuneskat, og derfor ikke har så mange højtlønnede indbyggere. Omvendt straffes en kommune ikke, selvom den blot øser nye skattekroner ud over sine sociale problemer i stedet for at gøre noget ved dem. Den får blot flere penge via udligningen.
Altså: Den kommune, der forvalter sine penge på en fornuftig måde og derfor kan sænke skatterne, så værdifulde skatteborgere har lyst til at bosætte sig i den, tvinges til at betale til den anden kommune, som gør alting forkert, og derfor må hæve skatterne og som et uundgåeligt resultat afskrækker dygtige og flittige mennesker med høje indkomster fra at slå sig ned i den.
På den måde forhindrer staten med sin udligningsordning en sund og gavnlig konkurrence mellem kommunerne om at tilbyde lavere skat, og det er af samme årsag, at Thor Pedersen hvert eneste år må kæmpe med kommuner, som bare gerne vil hæve, hæve og hæve skatterne.
En skattekonkurrence mellem kommunerne kunne have forhindret det.
