De danske købmænd elsker afgifter på spiritus, vin, øl og cigaretter. Vi skal have flere af dem, meddeler deres brancheorganisation, De Samvirkende Købmænd. Det er for folkesundhedens skyld, og derfor må politikerne fjerne danskernes mulighed for at handle stort ind syd for grænsen, mener købmændene, for ellers gør vi jo bare det og slipper på den måde for afgifterne:
"Som situationen er nu betyder det, at landenes mulighed for at fremme befolkningens sundhed via punkafgifter på usunde varer blot vil føre til mere grænsehandel og ikke påvirke sundheden i den udstrækning, der er hensigten," lyder det bekymret fra De Samvirkende Købmænd.
Tak for omsorgen, men nej tak. Vi vil helst være fri. I forvejen går købmændenes organisation de fleste danskere på nerverne med dens krav om, at lukkeloven skal bevares til evig tid - altså når man blander sig i, hvornår vi må købe ind. Nu vil købmændene også blande sig i, hvad vi må købe ind.
Enkelte vil nok mene, at De Samvirkende Købmænd efter alt at dømme er fuldstændig ligeglade med danskernes sundhed. De vil bare gerne slippe for deres konkurrenter syd for grænsen. Men det bliver sagen ikke bedre af. For i så fald er det blot udtryk for, at købmændene er så grænseløst begærlige efter at tjene flere penge, at de gerne ofrer først den ene og så den anden frihed på deres pengealter.
Usselt.