Af Jacob Bræstrup
Selv om det går godt i Danmark - høj beskæftigelse, lav ledighed, store offentlige overskud og faldende gæld - så er Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse ikke opmuntrende læsning: Mens den gennemsnitlige reale BNP-vækst i perioden 2004-6 var på ca. 2,9 pct., så faldt væksten i 2007 til 1,9 pct. Og den forventes fortsat at falde yderligere til 1,4 pct. i 2008 og videre til kun 1 pct. i 2009.At denne udvikling ikke er triviel, skulle følgende øvelse gerne illustrere: Hvis væksten i perioden 2007-9 kunne holde sig på samme niveau som de foregående tre år, ville Danmark anno 2009 være næsten 80 mia. kr. rigere end med den forventede vækst. Det svarer til over 2.500 kr. om måneden pr. husstand.
Godt halvdelen af disse ekstra penge ville selvfølgelig tilfalde stat og kommuner gennem skatter - men det betyder på sin side, at statskassen med denne alternative udvikling ville inddrive over 40 mia. kr. mere i 2009 i forhold til, hvad man forventer at få i kassen med den nuværende vækstprognose. I 2009 alene vil den lave vækst koste statskassen tæt på 20 mia. kr. i mistet skatteprovenu.
Der er én altoverskyggende årsag til den forventede lav-vækst: Mangel på arbejdskraft. I den private sektor - men også inden for det offentlige - står titusinder af stillinger ubesat. Hver ledig stilling bidrager til lavere vækst og velstand. Den rekordlave ledighed betyder imidlertid, at det ikke er blandt de arbejdsløse, man kan finde den nødvendige arbejdskraft. Det handler først og fremmest om at få de, der allerede er i beskæftigelse, til at arbejde mere - og længere.
Danskerne har én af den vestlige verdens korteste arbejdstider kombineret med én af de tidligste tilbagetrækningsaldre. Hvis ikke der skal røres ved efterløn og pensionsalder, er der én sikker måde at få mere arbejdskraft på, når ledigheden er lav: Sænk de højeste marginalskatter.
Efter to skattelettelser under borgerlig regering har Danmark stadig en højeste marginalskat på 63 procent. Og selv når de igangværende skattelettelser til næste år er fuldt indfaset, vil der fortsat være knap en million topskatteydere, svarende til næsten hver anden fuldtidsbeskæftiget. Den høje marginalskat tilskynder til gør-det-selv-arbejde i hjemmet, frem for at vi hver især gør, hvad vi er bedst til; den gør fritid billigere; og den sænker gevinsten ved at blive et par ekstra år på arbejdsmarkedet - et stort problem nu hvor de store årgange nærmer sig pensionsalderen.
For at sige det kort: Den lave danske vækst er en selvskabt plage. Årsagen er den høje marginalskat.
I lyset af ovenstående er det derfor glædeligt, at regeringen nu har nedsat en skattekommission med det formål at forberede en skattereform, der bl.a. skal reducere den høje marginalskat. Kommissionen aflægger endelig rapport i begyndelsen af næste år, hvilket betyder at en kommende reform tidligst kan implementeres fra og med 2010.
Spørgsmålet er, om Danmark har råd til at vente så længe? Når det allerede nu ligger fast, at en kommende skattereform skal sænke den høje marginalskat (det står i kommissoriet), er der ingen umiddelbar grund til at udskyde denne del af reformen. Folketinget bør handle med rettidig omhu og allerede i år vedtage en markant skattelettelse, der kan træde i kraft pr. 1. januar 2009 - dét år hvor væksten forventes at styrtdykke til kun én procent.
En fjernelse af mellem- og topskat vil reducere skatten på den sidst tjente krone fra de nuværende 63 procent til knap 44 procent. Jo før det sker, desto før kan vi få vendt udviklingen og få sat skub i væksten. Skattekommissionen kan så tage denne lettelse til efterretning og i stedet fokusere på en tiltrængt forenkling af skattesystemet og på at gøre den samlede reform "fordelingsmæssigt afbalanceret", således som kommissoriet foreskriver.
I 2009 forventes mellem- og topskat at indbringe tilsammen ca. 24 mia. kr. Indregner man forbrugseffekten, betyder det, at en ufinansieret afskaffelse vil give statskassen et provenutab på ca. 18 mia. kr. - uden at der regnes med dynamiske effekter. Det er som nævnt lidt mindre end det skatteprovenu, som staten regner med at gå glip af alene i 2009 som følge af den lave vækst. Med andre ord: Hvis en afskaffelse af mellem- og topskat kan få væksten tilbage på sporet, så vil statens finanser alene af den grund blive holdt fuldstændig skadesløse. Og Danmark som helhed vil blive et betydeligt rigere samfund.
Nogle vil indvende, at det ikke er sikkert, at en afskaffelse af mellem- og topskat vil få væksten helt op på niveauet for de foregående år. Dermed er det muligt, at statskassen vil miste et mindre provenu - på kort sigt før de lidt mere langsigtede positive effekter sætter deres spor: Højere uddannelses-niveau (fordi det bedre kan betale sig), mindre "brain drain" (fordi udlandet ikke længere er så attraktivt), etc.
I den forbindelse er det for det første værd at bemærke, at ingen efterhånden sætter spørgsmålstegn ved, at en sådan målrettet skattelettelse vil føre til højere vækst og dermed velstand. Spørgsmålet er alene, hvor længe der går, før den højere vækst (og beskatningen heraf) gør lettelsen provenuneutral for staten.
Og for det andet gælder, at den nuværende situation er den bedst tænkelige for at tage chancen: Virksomhederne har et reelt og akut behov for arbejdskraft, som ikke ser ud til at blive mindre; samtidig står nogle af de allerstørste årgange nogensinde umiddelbart overfor pensionsalderen. Det betyder med andre ord, at det danske arbejdsmarked er i en optimal tilstand for at kunne aftage det øgede arbejdsudbud, en skattelettelse vil medføre. Og det betyder, at en afskaffelse af mellem- og topskatten meget vel kan vise sig provenuneutral for statskassen også på meget kort sigt - eller ligefrem en god forretning.
Men ikke kun arbejdsmarkedet er i øjeblikket optimalt gearet for et udbud af arbejdskraft. Også de offentlige finanser er noget nær ideelle. Skulle de positive prognoser vise sig ikke helt at holde stik - og kommer der til at gå en årrække før statskassen er helt kompenseret for det umiddelbare provenutab - så er skaden meget begrænset.
Siden 2004 har staten haft uafbrudt overskud på sine budgetter. De sidste tre år har det årlige overskud været på mellem 75 og 80 mia. kr., hvilket i 2007 gav Danmark det næsthøjeste offentlige overskud blandt samtlige 27 EU-lande (målt i andel af BNP). Selv med udsigt til lavere vækst forventes der i år og næste år offentlige overskud på henholdsvis 67 og 52 mia. kr.
Disse betydelige overskud har på ganske kort tid afviklet den offentlige gæld, som i dag er EUs syvende-laveste målt i andel af BNP. Således kunne den danske stat i 2007 for første gang i en menneskealder registrere et nettotilgodehavende (flere aktiver end gæld). Et tilgodehavende som de næste to år forventes at vokse til knap 160 mia. kr. i 2009.
De penge er en del af den formue, Danmark er ved at opbygge for at kunne klare årene fremover, hvor der bliver flere og flere at forsørge - og færre og færre til at forsørge dem. Der er således ikke tale om penge, der er "til overs"; men om en fornuftig opsparing til at dække fremtidige velfærdsudgifter.
I den kontekst giver det imidlertid god mening at investere, hvad der højst kan blive ca. 10 mia. kr. nu - mod til gengæld med garanti at få øget vækst og velstand fremover. Det skulle samtidig gerne hamre en pæl gennem myten om, at valget står mellem skattelettelser og velfærd. I den nuværende situation er skattelettelser selve forudsætningen for fremtidig velfærd.
Umiddelbart kunne det frygtes, at en markant skattelettelse vil bidrage til en overophedning af økonomien. Det er imidlertid ikke tilfældet med den foreslåede afskaffelse af mellem- og topskat. Det skyldes, at en sådan målrettet skattelettelse vil øge arbejdsudbuddet mere end den øger efterspørgslen - hvilket vil have en decideret afkølende effekt på økonomien. Det bekræfter både Skatteministeriet og Det Økonomiske Råd. Og det må i særdeleshed forventes at være tilfældet i dag, hvor der allerede er en umødt efterspørgsel efter arbejdskraft i økonomien.
Dette vil ikke være situationen, hvis saltvandsindsprøjtningen gives gennem f.eks. at øge de offentlige udgifter - og derfor er det fortsat på sin plads at føre en stram kurs på dette område. Virker den målrettede skattelettelse efter hensigten, vil det senere faktisk bidrage til at give mere luft i økonomien og dermed reducere nødvendigheden af en stram styring af de offentlige budgetter.
Jacob Bræstrup er cand.scient.pol og skattepolitisk konsulent hos Dansk
Industri
