Lars Seier tror på mandater til LA

Saxo Banks adm

Slettet Bruger,

05/01/2009

Saxo Banks adm. direktør Lars Seier Christensen, der er blevet et fremtrædende medlem af Liberal Alliance, tror fortsat på, at partiet vil kunne få mandater i Folketinget efter et folketingsvalg, selvom partileder Naser Khader nu har forladt det.

"Siden min forretningspartner, Kim Fournais, og jeg mødte Naser Khader første gang, har vi beundret Nasers integritet og hans uforfærdede kamp for vestlige værdier. Da Kim og jeg senere valgte at støtte det dengang nystiftede parti, var det både på grund af Anders Samuelsen og Naser, at vi gjorde det. Derfor beklager jeg, at Naser forlader partiet, men jeg er sikker på, at Anders Samuelsen bliver en fremragende partileder, hvis han vælges, og partiet har min fulde opbakning," siger Lars Seier Christensen og fortsætter:

"Jeg har ikke mødt andet end begejstring, siden jeg selv meldte mig ind, og jeg tror begejstringen vil udmønte sig i mandater ved næste valg. Danmark har brug for et parti, der tror på det enkelte menneske, og ønsker at sætte en ny visionær dagsorden for landet."

[email protected]

Kilde: