Larrain: Brugerbetaling på lægebesøg

Slettet Bruger,

09/11/2007

"Skattetrykket i Danmark er nærmest unikt, og det er åbenlyst, at der er behov for lavere skat på arbejde. Det skal ikke være sådan, at når man tager en ekstra vagt på sygehuset, får man kun lov at beholde en tredjedel af tillægget."

Sådan siger den konservative folketingskandidat, Paula Larrain, til Børsen om baggrunden for en skattereform, som hun i samarbejde med en kendt, men anonym, økonom har strikket sammen.

Det Konservative Folkeparti går til valg på, at skatten skal ned på maksimalt 50%, og det har den tidligere TV-vært et finansieringsforslag, der skal sikre.

Skattepakken går ud på, at mellemskatten fjernes og topskatten sænkes til 6%. Dermed kommer marginalskatten ned under 50%. Det koster staten 16 mia. kr. i tabt skatteopkrævning. Af de 16 mia. vil de 9 mia. komme ind igen, fordi folk vil arbejde mere, statens momsopkrævning vil øges og antallet af personer, der arbejder uden at betale skat af deres indkomst vil mindskes, forudser Paula Larrain.

De sidste 7 mia. vil Larrain skaffe gennem øget kommunal udlicitering, afskaffelse af de såkaldte "café-penge" (SU til hjemmeboende), og så genopliver hun velfærdskommissionens forlsag om brugerbetaling for lægebesøg, så længe det ikke går ud over de kronisk syge.

[email protected]

Kilde: