Af Martin Ã…gerup
Martin Ågerup er direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOSDenne plads - 180Graders klumme - har på rekordtid udviklet sig til et omdrejningspunkt for det borgerlige Danmark. Klummerne er af høj kvalitet og leverer en vigtig og nødvendig samfundskritik. Rigtig mange af klummerne kritiserer for eksempel regeringen for ikke at føre borgerlig politik. Andre fremfører en mere generel kritik af den socialdemokratiske samfundsmodel.
Klummerne rummer altså alt, hvad et borgerligt hjerte kan begære - eller næsten alt. Prikken over i'et ville være lidt mere indbyrdes debat mellem borgerlige intellektuelle og meningsdannere om, hvad der vil være det rette borgerlige svar på konkrete aktuelle problemstillinger - store som små. Vi kan gøre klummerne på 180Grader til et forum, hvor der finder en borgerlig idéudvikling sted. Det kræver, at vi forholder os til konkrete problemstillinger med konkrete forslag.
Der er nok at tage fat på: Hvad skal vi for eksempel mene om Microsoft-dommen for nyligt? Bør man som borgerlig gå ind for tvungen opsparing via arbejdsmarkedspensioner? Skal flygtninge sidde i årevis på asylcentre, eller skal de have lov til at bruge ventetiden til noget meningsfuldt - og samfundsgavnligt? Har virksomheder et socialt ansvar? Er kapitalfonde til skade for samfundet, som Poul Nyrup Rasmussen - og tilsyneladende flere borgerlige ministre - påstår? Hvordan bør den løbende vedligeholdelse og udbygning af vejinfrastrukturen finansieres og organiseres? Er road pricing en god ide? Hvordan bør en borgerlig energipolitik se ud? Hvordan sikrer man øget udlicitering og privatisering i kommunerne?
Jeg argumenterer ikke for, at samtlige klummer - eller for den sags skyld kronikker, klummer og kommentarer i andre medier - bør rumme konkrete policy forslag. Den abstrakte idedebat er meget vigtig, og kritik af regeringens og andre politiske partiers politik er påkrævet. Men der er også brug for nye konstruktive forslag, som kan konkretisere den borgerlige vision om et samfund med mere privat ansvar og en begrænset statsmagt.
Tag nu for eksempel road pricing. Dette begreb er udskældt af mange borgerlige politikere og meningsdannere. Men det er uklart for mig hvorfor. Road pricing er brugerbetaling. Der er flere klare fordele ved at finansiere aktiviteter via brugerbetaling i stedet for via skatter. For det første forholder brugeren sig til de reelle omkostninger ved aktiviteten, når vedkommende selv skal betale. Det kan medføre en mere hensigtsmæssig og omkostningsbevidst adfærd. Når det drejer sig om road pricing kunne man for eksempel sætte priserne højere på stærkt trafikerede veje og på stærkt trafikerede tidspunkter og dermed tilskynde chaufførerne til at vælge andre ruter og andre tidspunkter. Dermed kan road pricing mindske kapacitetsproblemerne i myldretidstrafikken og generelt sikre en bedre udnyttelse af vejinfrastrukturen.
For det andet lægger brugerbetaling i modsætning til høje skatter ikke en dæmpende effekt på lysten til at yde en ekstra indsats. Hvis vi flytter finansiering af veje (og andre aktiviteter) fra skat til privat finansiering, får vi derfor øget økonomisk vækst.
Endelig vil de fleste borgerlige mene, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Brugerbetaling betyder, at man selv bestemmer, om man vil bruge penge på vejtransport. Skattefinansiering medfører, at politikerne bestemmer på vegne af borgerne. Det første er ud fra en borgerlig grundholdning klart at foretrække.
Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvordan road pricing implementeres. Det skal sikres, at denne nye indtægtskilde modsvares af skattelettelser andre steder. Endvidere skal systemet teknisk fungere sådan, at man ikke kan registrere den enkelte bilists færden og dermed krænke privatlivets fred.
Ifølge infrastrukturkommisionen viser et "groft regnestykke", at den forventede trafikvækst frem til 2030 kræver udbygning af motorvejsnettet med 500-800 km. frem til 2030. Dette vil kræve milliardinvesteringer. Regeringen vil på basis af infrastrukturkommissionens endelige rapport fremlægge en investeringsplan i 2008. Der er her mulighed for at inddrage road pricing og privat finansiering via offentlig-privat partnerskab.
