Af Peter Christensen
"Man skal lade børn være børn," siger den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll. Hellere end gerne for min skyld. Problemet er bare, at det ikke er så nemt at sige, hvornår børn er børn. Nogle "børn" er gamle nok til at tæske andre sønder og sammen med fuldt overlæg. Andre "børn" er gamle nok til at deltage i udspekuleret kriminalitet, hvor bagmændene netop lukrerer på, at der findes en kriminel lavalder på 15 år.Dertil kommer, at vi risikerer, at vores passivitet gør det muligt at udvikle en helt særlig børnekultur af den afskyelige slags, nemlig én hvor vold og trusler fra "kammeraterne" bliver en naturlig del af hverdagen.
I den københavnske bydel Valby har en spørgeskema-undersøgelse afdækket trusselskulturen og kriminaliteten blandt børn og unge. I 2002 spurgte man alle elever fra 4. til 9. klasse på fem skoler, om de havde oplevet tyveri, trusler, røveri eller vold inden for et år. Det havde rigtig mange, og kriminaliteten er i vækst. Det ved man, fordi Valby-undersøgelsen blev gentaget for hele København tre år efter. I 2002 havde 19 procent af Valby-eleverne oplevet tyveri, i 2005 var det tal steget til 33 procent. Trusler var steget fra 21 til 26 procent, vold fra 11 til 16 procent, røveri fra 4 til 7 procent. Over 40 procent af de københavnske elever har enten oplevet vold eller trusler fra andre børn eller unge i 2005.
Jeg mener, at børn skal mærke konsekvensen af deres handlinger. Også når de er under 15. Derfor vil jeg gerne have fjernet den kriminelle lavalder. Før nogen hidser sig op over det, bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at de aldersgrænser, politikerne har sat i lovgivningen, er temmelig vilkårlige. De er udtryk for en tommelfingerregel, der er blevet ophævet til lov - og ikke andet.
Valgretten tilfalder os, når vi er 18 år. Jeg kender unge på 16, der ved mere om politik end deres bedsteforældre. Og generelt er danskerne så utrolig uvidende om politik, at aldersgrænsen med lige så god ret kunne have været 21, 25 eller 30 år i stedet for de 18 år, den er i dag.
Den seksuelle lavalder er på 15 år. Men i praksis begynder en hel del unge lidt tidligere - uden at blive straffet for det. Den seksuelle lavalder er i realiteten fastsat for at beskytte de unge mod ældre menneskers overgreb, ikke for at begrænse de unges udfoldelsesmuligheder.
Derfor skal vi lade være med at bilde os ind, at bestemte aldersgrænser er hellige. De må afhænge af situationen.
I Danmark var den kriminelle lavalder tænkt som en beskyttelse af børn. Men i dag fungerer den i praksis stik modsat. Kriminelle bander er begyndt at udpege deres yngste medlemmer til at tage ansvaret for den værste kriminalitet, netop pga. deres unge alder. Den "helle", som den kriminelle lavalder egentlig skulle have været, er i stedet blevet til et fripas til kriminalitet, en særlig forskole i forbrydelse.
I dag er der en række sociale tilbud til unge kriminelle. Desværre har socialpædagogerne på den slags institutioner ikke bare lov til at kontrollere de unges gøren og laden. De unge er nemlig teknisk set ikke i fængsel. Derfor har vi brug for bedre redskaber til at bringe de unge kriminelle på ret spor. Særlige ungdomsinstitutioner med samme muligheder for at kontrollere og tilbageholde de unge, på lige fod med det fængslerne kan, kunne være en oplagt mulighed. Elektroniske fodlænker kunne være en anden mulighed.
Vi må se i øjnene, at de gode hensigter bag den kriminelle lavalder er slået fejl. Så det er på tide at finde på noget nyt. Når unge under 15 tér sig lige så kriminelt og med samme overlæg som unge over 15, skal hammeren falde.
Hammeren skal ikke falde for at putte de unge i fængsel med ældre forhærdede kriminelle. Så ville vi blot gøre ondt værre. Hammeren skal netop falde for at adskille de unge fra de ældre forhærdede kriminelle.
Det bedste ville selvfølgelig være, at forældrene tog affære og sørgede for, at deres børn opførte sig som børn. Gik i skole, passede deres lektier, legede og så videre.
Jeg er en stor tilhænger af at lade børn være børn. Vel at mærke når de opfører sig som børn. Men når de opfører sig lige så farligt for deres omgivelser som forhærdede kriminelle, kan vi ikke længere "bare" behandle dem som børn. Vi bliver nødt til at få styr på deres kriminalitet.
Peter Christensen er finansordføer for Venstre
