Lærerstuderende: Vores dårlige image er Haarders skyld

Der er stadig færre danske unge, der ønsker at pakke Fjälræven og drage afsted mod lærerseminaret

Slettet Bruger,

17/07/2008

Der er stadig færre danske unge, der ønsker at pakke Fjälræven og drage afsted mod lærerseminaret. Og det er undervisningsminister Bertel Haarders (V) skyld, mener de lærerstuderende ifølge Ritzau.

"I lang tid udtalte han sig utrolig negativt om folkeskolen og var på den måde med til at skabe et dårligt billede af folkeskolen," siger formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Kresten Bang Heinfelt ifølge Ritzau.

Mudderkastning
Kresten Bang Heinfeldt mener, at folkeskolen er blevet taget som et politisk gidsel. I stedet skulle man have set den som et fælles projekt, mener han.

"Der har været utrolig meget politisk mudderkastning om folkeskolen," siger LL-formanden, der tilføjer at hans kritik af Bertel Haarder primært gælder starten af dennes tid som undervisningsminister.

Kresten Bang Heinfelt fremhæver også manglende prestige i lærerjobbet som en væsentlig forklaring på, at færre og færre tilsyneladende drømmer om et liv bag et kateder, skriver Ritzau.

[email protected]

Kilde: