Lærerstuderendes karakterer er under middel

Slettet Bruger,

02/08/2007

Det bliver ikke de skarpeste blyanter i klasseværelset, der skal undervise fremtidens elever. De kommende lærere, der lige er blevet optaget på de danske seminarer, har nemlig karakterer, der ligger under middel, skriver JydskeVestkysten.

Med undtagelse af tre institutioner i København og et i Århus, ligger gennemsnitskarakteren for de optagede unge på mellem 5,9 og 4,7 efter den nye syvtrins skala. Det svarer nogenlunde til karakterer på mellem 7,4 og 8 på den gamle 13-trins skala.

"Dybt alvorligt problem"
"Det er udtryk for, at ikke alene er antallet af ansøgere faldet, men studenterkvaliteten kunne også godt være bedre," siger professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet til JydskeVestkysten og fortsætter:

"Det er et dybt alvorligt problem for samfundet, at læreruddannelsen ikke i højere grad kan tiltrække flere og også gerne bedre studerende."

Henrik Larsen (R), der er formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg, finder dog ikke udviklingen bekymrende.

"Det er svært at vurdere, men jeg synes stadig, det ligger pænt. Otte er den gamle middelgode karakter," siger han.

[email protected]

Kilde: