Lærerinde var pornostjerne i fritiden

Slettet Bruger,

25/11/2007

Man bør ikke undervise, hvis man er pornodronning i fritiden. Det mener bystyret i en by i det nordøstlige Italien, der netop har suspenderet lærerinden Anna Ciriani, der underviste på en aftenskole for udenlandske studerende. Det skriver eb.dk.

Lærinden havde nemlig en nebengeschæft, hvor hun lavede porno under navnet Madameweb. Da Anna Ciriani for en måneds tid siden deltog i Venus Erotica Festivalen i Berlin, kom der øget opmærksomhed og popularitet til Madameweb. En opmærksomhed, der også rettede myndighedernes søgelys på lærerindens fritidsaktiviteter og nu har ført til, at de har suspenderet lærerinden til hendes store utilfredshed.

"Min opførsel på skolen har altid været professionel og indiskutabel. Jeg er en ganske normal kvinde, når jeg er sammen med min familie og på arbejdspladsen," har Anna Ciriani udtalt til det italienske nyhedsbureau AGI.

Det er dog ikke første gang, hun må erfare, at myndighederne ikke deler hendes opfattelse af, hvad hun må lave i fritiden. For fem år siden blev hun fyret fra sit job som folkeskolelærer i en nærliggende by, hvor elever havde klistret skolens toiletter til med vovede billeder, de havde downloadet af hende på internettet.

[email protected]


Kilde: