Lærere i København skal overvåge elevers politiske holdninger

Folkeskolelærerne i København skal nu efteruddannes i at overvåge deres elevers politiske holdninger, og opdager de "ekstreme" holdninger i klassel...

Slettet Bruger,

08/05/2008

Folkeskolelærerne i København skal nu efteruddannes i at overvåge deres elevers politiske holdninger, og opdager de "ekstreme" holdninger i klasselokalet, så skal de indkalde forældrene til samtaler, skriver Jyllands-Posten.

"Politiet har flere gange afsløret terrorplaner i København. Det er simpelthen nødvendigt, at lærere, klubfolk, forældre og venner bliver inddraget i arbejdet med at afsløre radikale tendenser, før det udvikler sig til vold og terror," siger integrationsborgmester Jakob Hougaard.

Det er især elever med muslimsk baggrund, der skal overvåges, mens ingen nævner børn, der er på vej ind i det venstreekstreme autonome miljø med base i et kommende kommunalt finansieret hus på Dortheavej som egnede til såkaldt "afradikalisering".

Næstformand i Københavns Lærerforening Ole Hein Christensen ser positivt på initiativet.

"Lærerne skal forebygge radikalisering i samarbejde med andre faggrupper. Når de unge er observeret, er det naturligt, at også skolen deltager i det videre arbejde med bl.a. samtaler med forældre for at få den unge tilbage," siger han til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: