En ny dansk undersøgelse viser, at hver anden af de danske folkeskolelærere er stressede, og at hver femte må tage nervepiller eller gå til psykolog for at klare jobbet. Men det skyldes måske, at de simpelthen er uengagerede i deres job, viser en tysk undersøgelse, som har fulgt 3.000 lærerstuderende gennem 15 år. Det skriver lærernes fagblad Folkeskolen ifølge Politiken.
Et forskerhold under ledelse af professor Udo Rauin fra Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt kan konstatere, at at over halvdelen af de lærere, der går ned med flaget på arbejdspladsen, allerede på seminariet følte sig overbebyrdede og uengagerede.
De uengagerede lærerstuderende bliver til lærere, som er dårligt forberedte og har problemer med at formidle viden, analysere klassens færdigheder og holde styr på eleverne.
"De synes, jobbet er forfærdeligt, men de bliver, hvor de er," siger Udo Rauin.
Og danske resultater tyder på, at det ikke kun gælder for tyske lærere, fortæller Mads Hermansen, der er professor i pædagogisk psykologi ved Copenhagen Business School. Han har selv gennemført undersøgelser, der minder om den tyske.
"De mest robuste lærere er ildsjæle, som samtidig har et realistisk billede af, hvad de kan udrette. Det er mit skøn, at der er mest stress og udbrændthed blandt de 10-12 procent lærere, der i vores undersøgelse dybest set havde givet op både over for det pædagogiske og det faglige. Nogle af dem er blevet lærere på grund af tilfældigheder og mangel på alternativer," siger han til Politiken.
Det tror man dog ikke på i Middelfart, hvor man har foretaget undersøgelsen af de danske læreres stressniveau. Stressen har andre årsager, mener lærerkredsformand Heine Kristensen fra Vends Herred Lærerkreds.
"Vi er blevet færre til at tage os af de elever, der har særlige problemer. Samtidig er Undervisningsministeriet god til at skrue kravene i vejret hele tiden og tilmed holde dem uklare for lærerne. Så har du opskriften på stress," siger Heine Kristensen.
[email protected]
Et forskerhold under ledelse af professor Udo Rauin fra Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt kan konstatere, at at over halvdelen af de lærere, der går ned med flaget på arbejdspladsen, allerede på seminariet følte sig overbebyrdede og uengagerede.
De uengagerede lærerstuderende bliver til lærere, som er dårligt forberedte og har problemer med at formidle viden, analysere klassens færdigheder og holde styr på eleverne.
"De synes, jobbet er forfærdeligt, men de bliver, hvor de er," siger Udo Rauin.
Og danske resultater tyder på, at det ikke kun gælder for tyske lærere, fortæller Mads Hermansen, der er professor i pædagogisk psykologi ved Copenhagen Business School. Han har selv gennemført undersøgelser, der minder om den tyske.
"De mest robuste lærere er ildsjæle, som samtidig har et realistisk billede af, hvad de kan udrette. Det er mit skøn, at der er mest stress og udbrændthed blandt de 10-12 procent lærere, der i vores undersøgelse dybest set havde givet op både over for det pædagogiske og det faglige. Nogle af dem er blevet lærere på grund af tilfældigheder og mangel på alternativer," siger han til Politiken.
Det tror man dog ikke på i Middelfart, hvor man har foretaget undersøgelsen af de danske læreres stressniveau. Stressen har andre årsager, mener lærerkredsformand Heine Kristensen fra Vends Herred Lærerkreds.
"Vi er blevet færre til at tage os af de elever, der har særlige problemer. Samtidig er Undervisningsministeriet god til at skrue kravene i vejret hele tiden og tilmed holde dem uklare for lærerne. Så har du opskriften på stress," siger Heine Kristensen.
[email protected]
